Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
RØRSPURVEN. 633 aaret og bygger helst Rede mellem friske, grønne Siv, der maa have naaet en vis Højde, inden den kan benytte dem. Dog kan den ogsaa vælge Buske tæt ved eller ude i Vandet til Redested. Reden er c. 10 Ctm. høj, kurveformen og sammenflettet navnlig af lange Siv- og Græsblade. Den indeholder i Juni 3 til 5 lyst graagrønne Æg med grønbrune Pletter. I beboede Egne er Rørsangeren lidet sky, og man kan ofte se den klatre behændigt om i Sivene eller sidde gyngen de i Toppen af et saadant, medens den synger af alle Livsens Kræfter og meget melodiøst. Den yngler almindeligt i hele Mellemeuropa, Vestasien og Nordøstafrika; i Norge er den ikke truffen, men i Sydsverrig er den ikke sjælden. Ligesaa almindelig er hos os Siv- sangeren (5. schoenobanus), der ligner Rørsangeren meget, men ikke holder sig saa meget til Søer som til Moser og Sum- pe. Den bygger Rede i en Stargræstue eller nederst i en lav Busk. I S verrig er den almindelig lige op til Norland, i Norge træffes den hyppigst Nord paa og i Finmarken. Desuden yngler den i hele Europa og Vestasien. Kærsange ren (S.palustris) bygger mellem Nælder, Rør, tæt Buskads o. 1. inde paa Bredden af Van- dene. Den er ret almindelig i Danmark og yngler endnu i Sydsverrig, men ikke længere Nord paa. Langt sjældnere hos os, og slet ikke truffen i Skandinavien, er den største af alle Sylvier, Drossel- sangeren (S. iurdioides), der egentlig hører hjemme sydligere i Europa. Det samme gælder Vandsangeren (5. acpua tica), der en enkelt Gang er funden yng- lende hos os. Hvor Rørsangeren færdes, savnes sjæl- dent den til Verlingerne hørende Rør- spurv, n. Sivspurv (Emberiza schoeniclus), en Fugl paa Graaspurvens Størrelse og ikke ulig denne i Fjerdragt. Hannen er dog, navnlig i sin Sommerdragt, let kendelig ved sit kulsorte Hoved og Strubeparti, der bagtil begrænses af en hvid Nakkering. Hos os saavel som i hele Skandinavien er den almindelig, hvor ferske Vande er kransede af højt Græs, Siv eller Buskads. Skønt den om Efteraaret lever af Frø, er den dog Trækfugl, men den kommer tidligt paa Vaaren og rejser sent. Hannen synger kvikt og gerne, men stort er der ikke ved dens Sang. Reden bygges paa Jorden eller tæt over denne, i en Græstue, mellem Siv eller i lavt Buskads. Vor Klodes Dyr.