Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
RØRSPURVEN.
633
aaret og bygger helst Rede mellem friske, grønne Siv, der maa have naaet en vis Højde,
inden den kan benytte dem. Dog kan den ogsaa vælge Buske tæt ved eller ude i Vandet
til Redested. Reden er c. 10 Ctm. høj, kurveformen og sammenflettet navnlig af lange
Siv- og Græsblade. Den indeholder i Juni 3 til 5 lyst graagrønne Æg med grønbrune
Pletter. I beboede Egne er Rørsangeren lidet sky, og man
kan ofte se den klatre behændigt om i Sivene eller sidde
gyngen de i Toppen af et saadant, medens den synger af alle
Livsens Kræfter og meget melodiøst. Den
yngler almindeligt i hele Mellemeuropa,
Vestasien og Nordøstafrika; i Norge er
den ikke truffen, men i Sydsverrig er den
ikke sjælden.
Ligesaa almindelig er hos os Siv-
sangeren (5. schoenobanus), der ligner
Rørsangeren meget, men ikke holder sig
saa meget til Søer som til Moser og Sum-
pe. Den bygger Rede i en Stargræstue
eller nederst i en lav Busk. I S verrig er
den almindelig lige op til Norland, i
Norge træffes den hyppigst Nord paa og
i Finmarken. Desuden yngler den i hele
Europa og Vestasien. Kærsange ren
(S.palustris) bygger mellem Nælder, Rør,
tæt Buskads o. 1. inde paa Bredden af Van-
dene. Den er ret almindelig i Danmark
og yngler endnu i Sydsverrig, men ikke
længere Nord paa. Langt sjældnere hos
os, og slet ikke truffen i Skandinavien,
er den største af alle Sylvier, Drossel-
sangeren (S. iurdioides), der egentlig
hører hjemme sydligere i Europa. Det
samme gælder Vandsangeren (5. acpua
tica), der en enkelt Gang er funden yng-
lende hos os.
Hvor Rørsangeren færdes, savnes sjæl-
dent den til Verlingerne hørende Rør-
spurv, n. Sivspurv (Emberiza schoeniclus),
en Fugl paa Graaspurvens Størrelse og ikke ulig denne i Fjerdragt. Hannen er dog, navnlig
i sin Sommerdragt, let kendelig ved sit kulsorte Hoved og Strubeparti, der bagtil begrænses
af en hvid Nakkering. Hos os saavel som i hele Skandinavien er den almindelig, hvor
ferske Vande er kransede af højt Græs, Siv eller Buskads. Skønt den om Efteraaret lever
af Frø, er den dog Trækfugl, men den kommer tidligt paa Vaaren og rejser sent. Hannen
synger kvikt og gerne, men stort er der ikke ved dens Sang. Reden bygges paa Jorden
eller tæt over denne, i en Græstue, mellem Siv eller i lavt Buskads.
Vor Klodes Dyr.