Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆ ARKTISKE DYR. 634 Ogsaa Vipstjærterne (n. Erlerne) holder gerne til i Nærheden afVand, om de end ofte træffes andetsteds og følger Ploven i Selskab med andre Smaafugle. De er fint byggede og spinkle, med tyndt, lige Næb og høje, fine Ben, med middellange Vinger og meget lang Hale, der vipper ved hvert Hop. De er insektædende og derfor Trækfugle, og Han- nen synger livligt om ikke just meget kunstnerisk. Faa Fugle er saa lidet sky og tillids- fulde over for Mennesket som disse indtagende smaa Væsener. Den hvide Vipstjært, n. Linerlen (Motacilla alba), ogsaa kaldet Havresæd, fordi den kommer hertil, naar Havren saas, er klædt i fint fordelte, hvide, Araa og sorte Farver. Den er almindelig i Nærheden afVand overalt i Skandinavien saavel som i Danmark, og dens Rede træffes i stensatte Dæmninger, i hule Træer, under Trærødder o. 1. Steder. Den gule Vipstjært, n. Gulerlen (M. flava), er lidt mindre end den hvide og kendelig ved sin smukt gule Underside. Den er hos os den almindeligste Art, me- dens den i Norge og S verrig kun fore- kommer i de gr aa Vipstjært, n. Graaerlen (M. sul- phurea), en sydligere Form, er truffen en- kelte Gange i alle tre nordiske Riger, me- dens den engelske (M. lugubris), der af mange anses for kun at være en Aflirt af den hvide, forekommer noget oftere, navn- lig i Skaane og paa Norges Vestkyst. I lignende Forhold til Vandet som Vip- stjærterne staar nogle af Piberne eller Pibelærkerne (n. Piplærkerne), der færdes paa Enge og Kær, enkelte ogsaa i Skove og paa Klipper ved Havet. Deres Bygning er som Vipstjærternes, hvem de ogsaa lig- ner i Flugten og ved deres hoppende Gang med vippende Hale. Men de nærmer sig Lærkerne ved Farverne, der er »Jordfarver«, og ved Bagtaaens lange Klo. Alle bygger de Rede paa Mark eller i Eng undtagen den i hele Norden almindelige Træpiber, n. Træpiplærken (Anthus arboreus), der foretrækker aabne Græssletter i Skovene, samt Skærpiberen (A. obscurus), der mest holder sig til klipperige og stenede Hav kyster i Norge og S verrig. Hos os yngler den paa enkelte Smaa- øer. Mest knyttet til det ferske Vand er Engpiberen, n. Engpiplærken (A.pratensis), der er almindelig i hele Norden i Modsætning til Markpiberen (Ä campestris), der egentlig er en Steppefugl, men dog ikke sjældent yngler i Jyllands og Sydsverrigs tørre, sandede Egne. Den store Pibelærke (A. Richardii), der er en asiatisk Art, er enkelte Gange truffen i Norge og S verrig, men ikke i Danmark. Hvor som helst der i Nærheden af Aa eller Sø findes Sand- eller Lerskrænter, kan man være sikker paa at træffe den lille, elegante Digesvales, n. Strandsvale (Hirundo riparia), Fig. 385. Rørspurvens Rede. sydligste Landsdele. Den