Vor Klodes Dyr 1

6z6 DE PALÆARKTISKE DYR. Den flyver langsomt og temmelig lavt hen over Søerne, indtil den faar Øje paa en større Fisk. Saa styrter den sig ned efter den med en saadan Fart, at den ofte dykker helt un- der. Faar den Tag med Kløerne, hvilket dog ofte mislykkes, hæver den sig over Over- fladen, ryster sig og flyver op med Byttet. Undertiden slaar den dog Klo i en Gedde saa stor, at den ikke kan magte den, og lykkes det da ikke for den at frigøre sig, trækker Fisken den efter en vældig Kamp ned i Dybet. Man har ikke sjældent fundet et Sæt Fiske- ørnekløer i Ryggen paa en gammel Storgedde som Minde om en saadan Kamp. Hos os ses Fiskeørnen ikke sjældent, og den yngler ogsaa enkelte Steder, hvor Skov og Sø ind- byder til det. Den almindeligste Rovfugl ved vore ferske Vande er den brune Kærhøg, n. den brune Sumphøg (Circus æruginosus'), der er høgelignende, men mindre og spinklere end Duehøgen. I dens Fjerdragt, der varierer meget efter Køn og Alder, er sorte, brune og røde Farver fremherskende. Den er, som andre Kærhøge, Trækfugl i Norden, hvor den træffes Fig, 387. Fiskeørn. ogsaa i det sydligere Sverrig. For øvrigt er den udbredt over det meste af den gamle Ver- den. Den bygger Rede i Søbreddernes Sivskove eller i Moser, hvor den paa en Tue eller nogenlunde tør Plet ophober en stor Bunke tørre Rør, Siv o. 1. til Underlag for Æggene. Den jager smaa Pattedyr saasom Markmus og Vandrotter, mindre Fugle og Unger af større, samt undertiden Fisk. Den er forsigtig og vanskelig at komme paa Skud, og den flyver paa sine Jagter lavt hen over Enge og Søer og styrter sig rapt ned over hvert mødende Bytte. Hos os indfinder den sig i Marts og drager bort i Oktober. Langt sjældnere er i Norden den b laa Kærhøg, n. blaa Sumphøg (C. cyanensder dog er truffen ynglen de nu og da paa de jydske Heder, i det sydlige Norge og paa svensk Norlands Moser, Steppe- høgen (C. macrurus) og den gr aa Kær hø g, n. graa Sumphøg (C. pygargus), der begge er sydligere og østligere Former, som kun enkelte Gange er antrufne hos og i Skandinavien. Blandt alle Fugle er ingen mere gennemgaaende knyttede til det ferske Vand end Vaderne, hvis Tal er Legio, hvorfor vi ogsaa maa indskrænke os til væsentligt at om- tale dem, der hører til Nordens Fauna.