Vor Klodes Dyr 1

6z8 DE PALÆARKTISKE DYR. Brokfuglen ruger i hele Nordeuropa og Vestasien; i Skandinavien er den almindelig, medens den hos os kun træffes ynglende i større Tal paa Jyllands Heder og Moser. Den kommer til Norden i Marts—April og fordeler sig snart parvis over Ynglepladserne. Her lægges Æggene, der ligner Vibens en Del i Farve og ligesom dennes normalt er 4 i Tal, paa de visne Plantedele mellem Lyngen eller paa en Tue i Mosen. Han og Hun skiftes til at ruge, og mens den ene ligger paa Æggene, opholder den anden sig i Nærheden be- skæftiget med at søge Føde blandt alle Slags S m aa dyr, eller den sidder paa en Tue lige- som paa Udkig. Nærmer nogen sig, løber begge ængstelige om og fløjter nu og da, og er der Unger, saa trykker disse sig og er yderst vanskelige at finde uden Hund. Er de flygge, strejfer de en Tid lang om sammen med de gamle, optagne om Dagen af Madstræb paa Pløje- og Brakmarker. Efterhaanden samles Familierne til større Flokke, der tiltager i An- tal, efter som Brokfuglene Nord fra indfinder sig paa Trækket. To Gange daglig, Middag og Aften, flyver Flokkene fra en Egn gerne sammen paa bestemte Steder, navnlig ude i store Kærstrækninger, hvor der er fri Udsigt til alle Sider. Saadanne Steder kan man se mange Tønder Land bogstavelig talt bedækkede med Brokfugle, der lader sig drive langsomt af Sted, naar man nærmer sig dem forsigtigt. De viser mere Nysgerrighed end Ængstelse og staar, navnlig naar man har en Hund med, og strækker Hals i lange Geledder for at se efter denne, alt medens de forreste løfter saa smaat paa Vingerne, som kan de ikke rigtig bestemme sig til at flyve op. Endelig kom- mer de dog op, men kun for at sætte sig igen straks paa den anden Side af Resten af Flokken. Nærmer man sig dinglende og vaklende, eller spiller man paa anden Maade Komedie for dem, bliver de raadvilde staaende eller nærmer sig endog i Løb, øjensynlig drevne af Nysgerrighed, saa man ofte kan faa et godt Skud paa Flokken, idet den letter. I Reglen vender den, naar man lader de skudte Fugle ligge paa Pletten, tilbage til Stedet efter et langt Sving. Susende kommer den, og idet Fuglene faar Øje paa de faldne, kaster de sig ned imod dem for at stryge lavt hen over dem og tage dem rigtig i Øjesyn. Særlig prægtigt tager en Flok Brokfugle sig ud om Aftenen ved Solnedgang. Idet Hundreder og atter Hundreder paa een Gang løfter og breder Vingerne uden at flyve op, lyser disses Undersider i den nedgaaende Sols Straaler, og naar de gaar til Vejrs skinner hver enkelt Fugl solbelyst mod mørke Lyngbakker eller mod en truende Sky som Bag- grund. Ved Solfaldstid eller kort efter splittes Flokkene, og Fuglene tilbringer Natten spredte ud over Mark og Hede. Passerer man disse i Mørket, hører man dem flyve op en for en for hvert tyvende Skridt, man tager, alle med et dæmpet, forskrækket, ligesom søvndrukkent Højt. Men ingen fa ar man at se, thi de stryger alle lavt hen overjorden. I Løbet af Oktober forlader de fleste Brokfugle os for at trække til Sydeuropa og Nord- afrika. Vor Brokfugls nære Slægtning, Strandbrokfuglen (C. helveticus), yngler circum- polart paa Tundraerne og viser sig hos os kun paa Trækket, mest ved Kysterne og ofte enkeltvis som Fører for en Flok mindre Strandfugle. Ogsaa Pomeransfuglen (C. mori- nellus) er Ynglefugl paa den gamle Verdens Tundraer samt paa Skandinaviens Fjældvidder og nogle af Mellemeuropas Bjærge. Hos os ses den flokkevis en fjorten Dags Tid i Maj og August—September paa Gennemtræk, navnlig i Thy og det vestlige Vendsyssel. b or at blive ved de kort næbbede Vadere (Brevirostres), til hvilke Brokfuglefamilien hører, vil vi her omtale Vandhønsene (Rallidæ). af hvilke dog en enkelt, Vagtel-