Vor Klodes Dyr 1

SUMPHØNSENE. 639 kongen, n. Agerrixen (Grex pralensis), kun har lidt med Vandet at gøre, idet den fortrins- vis bebor Enge og Kornmarker. Den er omtrent paa Brokfuglens Størrelse, sort med brune Pletter paa Ryggen, graa paa Undersiden med rødbrune Vinger. Dens Næb er kort, tykt og stærkt, dens Ben temmelig høje og Tæerne kun middellange. Nordeuropa og en Del af Nordasien er dens Ynglehjem, hvorfra den trækker Syd paa om Efteraaret. I Skandinavien yngler den almindeligt, hos os ikke sjældent; den ankommer i Maj og rejser i Oktober. Vagtelkongen har faaet Navn ved den almindelige, men fejle Tro, at den anfører Vagtlernes Tog. Hannen forraader sit Opholdssted ved sit skrattende Parringsraab, der høres Aften og Morgen, samt langt ud paa Natten. Søger man at skræmme den op, vil man lære, at det, selv med Hund, ikke er nogen let Sag. Baade den og Hunnen har deres smalle, tiltraadte Stier i Græsset og Kornet, ad hvilke de løber med stor Fart, sammen- krøbne og dukkede, saa det er umuligt at faa Øje paa dem. Selv for Hund leger de Kis-Pus saa længe som muligt, og kommer de endelig op, viser de sig som middelmaadige Flyvere og kaster sig snart igen. Reden er kun en sid Fordybning mellem Græs og ung Sæd, ud- foret med en Smule Hø o. I., og Æggene, hvis Tal gerne er 10, er hvidgule med rødlig- graa Pletter. Hunnen ruger saa fast, at den ikke sjældent bliver halshugget af Leen. Vagtelkongens Føde bestaar væsentligst af Smaadyr, men der er Grund til at tro, at den ogsaa er noget af en Rovfugl. Navnlig skal det gaa ud over jordrugende Smaafugles Unger. Det samme fortælles om Van drik s en (Rallus aqvaticus), der omtrent er paa Størrelse med Vagtelkongen. Den er kortvinget og korthalet, temmelig langnæbbet og ikke meget høj benet, men langtaaet, saa den kan løbe hen over svømmende Aakandeblade og blød Mudderbund. Overside, Hale og Vinger er mørkt brunlige med sorte Pletter, Undersiden af Hals og Bryst er graa, medens Bugen er sort med hvide Tværstreger. Den har omtrentlig Udbredelse, ligesom ogsaa Træktider, fælles med Vagtelkongen. I Norge er den sjældent truffen Nord for Trondhjem, i S verrig ikke nordligere end Gefle, i Dan- mark yngler den hist og her, men er almindeligere paa Trækket. Vandriksen bygger sin store, løse Rede af tørre Siv o. 1. i større Moser og øde Sump- strækninger, skjult mellem tæt Plantevækst. Den indeholder 6 til 10, undertiden endog flere, graagule, rødplettede Æg. Sin Føde søger den mellem alle Slags Smaadyr, den fly- ver nødigt og tilsyneladende daarligt, svømmer ikke ilde og kan endog dykke. Da den er en Natfugl, mærker man ikke synderlig til den om Dagen, men i stille Sommernætter hører man dens Lokkeraab, der ligner Lyden af en smidig Kæp, som slaas hurtigt gennem Luften. Under Flugten derimod udstøder den et skrattende Skrig. Der er hos os truffet tre Arter Sumph0ns, men kun en, den plettede Sumphøne (Ortygometra porzana), er nogenlunde almindelig. Den er saa stor som en Stær, brun med sorte Pletter og hvide Punkter paa Ryggen, mørkegraa, hvidplettet fortil, sort- og hvid- stribet bagtil paa Undersiden. Det gule, ved Grunden rødlige Næb er kort, de grønlige Ben med de meget lange Taäer er middellange. I Skandinavien falder dens Udbredelse omtrent sammen med Vandriksens, og. den har desuden hjemme i det meste af Europa og i Vestasien. Den flyver nødig op og smutter det længst mulige om mellem Vand- planterne. Reden staar enten mellem Græs og Siv ved Bredden af Vandet eller ude i dette paa et Underlag af Siv; den indeholder indtil 14 Æg, tegnede som andre af Familiens. De to andre mindre og sydligere Arter Sumphøns (O. intermedia og minuta) er kun enkelte Gange trufne i Danmark og Sydsverrig.