640
DE PALÆARKTISKE DYR.
Ganske ejendommelig af Udseende er Rørhønen, n. den rødblissede Sumphøne
(Gallinula chloropiis), en Fugl at Kropstørrelse som en lille Krikand, sortebrun eller sorte-
graa med nogle hvide Pletter paa Siderne, med rødt, gulspidset Næb og hngtaaede Fødder,
prydede med et rødt Baand oven over Hælen. Den er nær ved at være Verdensborger, da
den bebor det meste af den gamle Verden og er repræsenteret i Amerika af en meget nær
Slægtning. I Danmark og det sydlige Skandinavien yngler den flere Steder uden dog at
være almindelig. Den er endnu mere udtalt Vandfugl end Sumphønsene og svømmer og
dykker udmærket. Reden er stor, bygget af tørre Siv, Stængler og Blade, enten faststaaende
eller, og det ret ofte, svømmende paa Vandet. De 8—10 Æg ligner Sumphønsenes i Farve.
En af vore mest karakteristiske Ferskvandsfugle er Blishønen (Fiilica atra). Den
er adskilligt større end Rørhønen, af ret massiv Bygning, stumprumpet og kortvinget.
Benene er ikke videre høje, og de lange Tæer er omgivne af en i flere Afdelinger delt
Svømmebræmme; ogsaa Bagtaaen har en saadan, men helrandet Hud. Blishønen har Navn
af en stor, hvid Pandeplade, der fortil gaar over i det hvide Næb og stikker af mod dens
ellers sorte, paa Undersiden nærmest sortegraa Farve.