Vor Klodes Dyr 1
Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 720
UDK: 5919
FØRSTE BIND
INDLEDNING
DE ARKTISKE DYR
DE PALÆARKTISKE DYR
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TRANERNE.
64 [
Europa samt store Dele af Asien og Afrika er Blishønens Hjem, hvor den er Stand-
fugl mod Syd, Trækfugl mod Nord. Den breder sig i de senere Aar stærkt i Skandinavien
og er vistnok ogsaa hos os i Tiltagende, hvilket maaske beror paa, at Graaænderne tager
af i Tal, saa der bliver bedre Plads for Blishønsene, som sjældent jages, da de næsten er
uspiselige. De faar Skyld for at forjage Ænderne, men man kan dog mange Steder se
dem yngle sammen med disse i tilsyneladende god Forstavelse, om det end i Reglen vil
vise sig, at Blishønsene ruger i en, Ænderne i en anden Del af det samme Vand. Blishønen
siges at være Natfugl, men hvor den har Ro, er den ogsaa i Bevægelse om Dagen. Reden er
anbragt i en stor Sivdusk, eller den er svømmende, opbygget af en Masse tørre Plantedele,
der giver den fornøden Bærekraft. Æg-
gene, 8—10 i Tal, er graagule med sorte
og brune Pletter. Ungerne er nogle kvikke
Smaaskabninger, fulde af Liv. Snart skal
en Myg eller Vaarflue snappes i Luften,
snart jager de hen over Vandfladen efter
et Insekt; saa skal et drivende Siv under-
søges eller en Klat Andemad, og til en Af-
veksling kævles et Par af dem og trakterer
hinanden med Næbstød. Kommer en eller
anden Vandfugl i Nærheden af Kuldet, fa-
rer den moderlige Blishøne iltert ud imod
den, og skræmmes Familien op, stræber
Ungerne at forputte sig mellem Siv og
Vandplanter, medens Moderen, hvis det
f. Eks. er en Hund, der er Fredsbryder, sø-
ger at faa dens Opmærksomhed ledet bort
fra Kuldet ved at flakse foran den; snapper
den efter hende, dykker hun ofte under,
eller hun sætter Fart paa og kommer med
ligesom et Tilløb paa Vingerne. Flyve op,
som de ligger i Vandet, kan Blishønsene
ikke. Deres Føde bestaar, foruden i alskens Fig 8 Blishønens Rede.
Smaadyr, tillige i Frø og andre Plantedele,
hvilket gør det muligt for dem at blive her langt ud paa Efteraaret, ofte ind i November.
Til de kortnæbbede Vadere regnes endelig Tranerne, der er store, højbenede, men
korttaaede, langhalsede Fugle ofte skønt farvede og udstyrede med Nakketoppe og andre
Fjerprydelser. Kun een herhen hørende Art har Domicil i Norden, nemlig den al mind c-
lige Trane (Grus cinerea), der er noget større end en Stork. Dens Hoved er lille med
middellangt Næb og beklædt med børsteagtige, graasorte Fjer, paa en Del af Issen nær,
som er nøgen og hos ældre Fugle rød og vortet. Halsens Forside er sort og nedad dens Si-
der strækker sig et hvidt Baand, men i øvrigt er den som den øvrige Del af Legemet graa.
Svingfjerene er sorte, og de bageste Vingedækfjer er forlængede, buede, bløde og krusede
og ligger som en stor Dusk bagud over den korte Hale.
Tranen yngler i det nordlige Europa og det vestlige Sibirien; i Skandinavien er den
Vor Klodes Dyr.
79