Vor Klodes Dyr 1

TRANERNE. 64 [ Europa samt store Dele af Asien og Afrika er Blishønens Hjem, hvor den er Stand- fugl mod Syd, Trækfugl mod Nord. Den breder sig i de senere Aar stærkt i Skandinavien og er vistnok ogsaa hos os i Tiltagende, hvilket maaske beror paa, at Graaænderne tager af i Tal, saa der bliver bedre Plads for Blishønsene, som sjældent jages, da de næsten er uspiselige. De faar Skyld for at forjage Ænderne, men man kan dog mange Steder se dem yngle sammen med disse i tilsyneladende god Forstavelse, om det end i Reglen vil vise sig, at Blishønsene ruger i en, Ænderne i en anden Del af det samme Vand. Blishønen siges at være Natfugl, men hvor den har Ro, er den ogsaa i Bevægelse om Dagen. Reden er anbragt i en stor Sivdusk, eller den er svømmende, opbygget af en Masse tørre Plantedele, der giver den fornøden Bærekraft. Æg- gene, 8—10 i Tal, er graagule med sorte og brune Pletter. Ungerne er nogle kvikke Smaaskabninger, fulde af Liv. Snart skal en Myg eller Vaarflue snappes i Luften, snart jager de hen over Vandfladen efter et Insekt; saa skal et drivende Siv under- søges eller en Klat Andemad, og til en Af- veksling kævles et Par af dem og trakterer hinanden med Næbstød. Kommer en eller anden Vandfugl i Nærheden af Kuldet, fa- rer den moderlige Blishøne iltert ud imod den, og skræmmes Familien op, stræber Ungerne at forputte sig mellem Siv og Vandplanter, medens Moderen, hvis det f. Eks. er en Hund, der er Fredsbryder, sø- ger at faa dens Opmærksomhed ledet bort fra Kuldet ved at flakse foran den; snapper den efter hende, dykker hun ofte under, eller hun sætter Fart paa og kommer med ligesom et Tilløb paa Vingerne. Flyve op, som de ligger i Vandet, kan Blishønsene ikke. Deres Føde bestaar, foruden i alskens Fig 8 Blishønens Rede. Smaadyr, tillige i Frø og andre Plantedele, hvilket gør det muligt for dem at blive her langt ud paa Efteraaret, ofte ind i November. Til de kortnæbbede Vadere regnes endelig Tranerne, der er store, højbenede, men korttaaede, langhalsede Fugle ofte skønt farvede og udstyrede med Nakketoppe og andre Fjerprydelser. Kun een herhen hørende Art har Domicil i Norden, nemlig den al mind c- lige Trane (Grus cinerea), der er noget større end en Stork. Dens Hoved er lille med middellangt Næb og beklædt med børsteagtige, graasorte Fjer, paa en Del af Issen nær, som er nøgen og hos ældre Fugle rød og vortet. Halsens Forside er sort og nedad dens Si- der strækker sig et hvidt Baand, men i øvrigt er den som den øvrige Del af Legemet graa. Svingfjerene er sorte, og de bageste Vingedækfjer er forlængede, buede, bløde og krusede og ligger som en stor Dusk bagud over den korte Hale. Tranen yngler i det nordlige Europa og det vestlige Sibirien; i Skandinavien er den Vor Klodes Dyr. 79