Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
BEKKASINERNE. 649 paa, bliver den flygtigere. Den er let at kende under Opflugten, thi dels udstøder den altid et eller flere Skrig, dels kaster den sig nogle Gange i Siksak fra Side til Side, inden den flyver lige ud, og endelig er der ganske anderledes Fart i den end i Tredækkeren. Des- uden gaar den ofte højt til Vejrs og kaster sig langt borte. I Størrelse og Form ligner den Tredækkeren, men den er dog mørkere paa Oversiden, og Undersiden er fra Bagbryst til Gump ensfarvet hvidgraa uden Pletter. Den dobbelte Bekkasin kan ogsaa træftes langs Fjordbredder, hvor der er Partier med lav Siv vækst og med meget opskyllet, raadnende Tang eller Mud- derbund. Her ligger der ofte i Træktiden ved Lavvande hele Flokke, som dog holder meget daarligt, idet i Reglen alle følger efter, naar blot een flyver op med sit bekendte Skrig. Længere ud paa Efteraaret ligger den ogsaa i Roe- og Kartoffelmarker, især i fugtigt Vejr, og man kan da tillige finde den spredt rundt om i Grøfter og ved Mergelgrave, hvor den ellers ikke har Tilhold. Forskellig i mange Henseender fra de to omtalte Arter er den enkelte Bek- kasin, n. den halvenkelte Bekkasin (G. gallinula), en lille nydelig Fugl paa Lær- kens Størrelse med de almindelige Bek- kasinfarver og hvidlig Bug. Den yngler talrigt i Nordrusland og Vestsibirien og er ligeledes truffen rugende i Sverrig, men ikke i Norge og Danmark. Den be- søger os paa Trækket i April og i Sep- tember til November men er langt fra saa almindelig som den dobbelte. Den kan være saa fed og ugidelig, at den næsten ikke er til at faa paa Vingerne, men til andre Tider flyver den villigt op og paa længere Afstand. Aldrig giver den Lyd fra sig ved Opflyvningen, og dens Flugt er ejendommelig flagrende; oftest kaster deri sig kun en Snes Metei ellei to fra Stedet, hvor den blev rejst. Den er, ligesom de andre Bekkasiner, en Fugl med udpræget natlig Levevis, der sjældent, saalænge den er uforstyrret, er i Bevægelse om Dagen. Nnar 111a 11 en Sommerdag spadserer eller jager i et Kær, vil en af de føiste 1 ugle, man bliver opmærksom paa, rimeligvis være Rødbenen, 11. den rødbenede Snæppe ellei Graa- kjæld (Totanus calidris), der er omtrent paa Brokfuglens Størrelse og hører til Klire- slægten. Den har nemlig i Yngletiden den Vane at omflyve rastløs, men 1 Reglen ret højt hver den, Menneske eller Dyr, som nærmer sig dens Æg eller Unger, alt mens den udstø- der sine skringrende Skrig, der hurtigt alarmerer andre, mindre paapassende Sumpfugle. Vor Klodes Dyr. Pig. 394.Dobbelt Bekkasin.