Vor Klodes Dyr 1

6 50 DE PALÆARKTISKE DYR. Kommer en Hund dens Unger nær, slaar den dristigt ned efter den og søger at lokke den bort ved at flagre hen foran den. Den har Navn af sine lange røde Ben, der gør den let kendelig, og er for Resten en køn lille Fugl med graa, sortplettet Ryg, fint sortvatret Bryst og hvid Bug. I Sverrig og Norge er Rødbenen lige saa almindelig som hos os, og den yngler der som her baade ved Bredderne af fersk og salt Vand, oftest maaske ved det sidste, naar der er Enge med Smaasumpe og med Vandpytter langs Stranden. Uden for Yngletiden træftes den mest ved og paa selve Fladstranden, hvor den ofte er Anfører for en Flok Ryler. Og- saa af de andre hos os forekommende Klirer færdes nogle mest ved Bredden af Saltvandet, men da de dog i Reglen yngler ved ferske Vande, nævner vi dem her. Den sortegraa Klire, n. den sortgraa Snæppe (T. fusens), er en Tundrafugl, der hos os kun ses om Efteraaret paa Trækket. Den graabenede Klire, n. den graabenede Snæppe (T. ochropus), derimod er nærmest en Skovfugl, for saa vidt som den oftest ruger højt i Træer, i gamle Drossel- eller Duereder. Den kaldes i Sverrig, hvor den er temmelig almindelig som Ynglefugl, Skogsnäppa. Ogsaa i Norge yngler den, men ikke hos os, hvor derimod T i n ks m eden, n. den grønbenede Snæppe (T. glareolus), er ret almindelig ogsaa som Ynglefugl. Den forekommer tillige baade i Norge og Sverrig. G røn benen eller Hvidsnæppen, n. Glutsnæppen (T. glottis), er nærmest Tundrabo men ruger dog ogsaa i de norske Fjælde og i Mellemsverrig; hvis den yngler hos os, er det i alt Fald ganske und- tagelsesvis. Endelig er den lille Muddersnæppe, n. Strandsnipen (T. hypoleucus), der er paa Sanglærkens Størrelse, en ægte Ferskvandsfugl; den er meget almindelig i Norge og Sverrig ved Søer og Elve, medens den hos os vel ses hyppigt paa Trækket, navnlig om Efteraaret, men sjældent træffes ynglen de. Nær beslægtede med Klirerne er Kobbersnæpperne, af hvilke der i Norden fore- kommer to Arter, den sorthalede, n. den sorthalede Kødspove eller Langnæbbe (Limosa ægocephala), og den rødbrune Kobbers næppe, n. Rødspoven eller rustrød Lang- næbbe (Z. lapponica), begge ret anselige Fugle. Den første yngler bl. a. i Danmark og Sydsverrig, medens den anden nærmest er Tundrabo; den drager maaske længst bort af alle Trækfugle, idet den overvintret' ikke blot i Sydafrika og Australien, men ogsaa paa Ny-Zeeland. Om Efteraaret ses begge Arter almindeligt, til Dels i uhyre Flokke, ved vore Kyster. Den største af alle indenlandske Snæppefugle er den store Regnspove, n. Stor- spoven eller Regnspoven (Numen ius arqvatusf hvis Krop kan maale sig med G nulandens i Størrelse. Karakteristisk for den som for alle Fugle af Sp o veslægten er det urimelig lange, smækre, nedadbøjede Næb, der kan naa en Længde af 15—16 Ctm. Den er ikke særlig højbenet, sort- og brungraat spraglet paa Oversiden og lysere paa Undersiden, der er graa eller hvid med sortebrune, langagtige Pletter. Dens Hjem er det nordlige Europa og Vestasien; i Norge yngler den baade langs Kysterne og paa Fjældvidderne op til Alten, i Sverrig til Nord for Dalelven. Hos os ruger den sjældnere og kun i Jylland. Den store Regnspove kommer til Norden tidligt paa Aaret, i Slutningen af Marts eller Begyndelsen af April, og opsøger hurtigt et passende Sted ril Yngleplads. Vidtstrakte Enge eller halvtørre Moser, Heder med mange Smaakær, Klitter o. 1. ensomme Lokaliteter saa fjernt fra Mennesker som muligt er dens bedste Tilholdssteder. Her lægger Hunnen i Slutningen af April eller Begyndelsen af Maj 4, som de fleste Snæppers grønbrunlige,