Vor Klodes Dyr 1

BLAATERNEN. 651 mørkplettede Æg i en Fordybning paa Toppen af en høj lue uden andet Underlag end den bløde Jord og dens Dække af visne Plantedele. Han og Hun ruger skiftevis, men det synes, som har Hannen adskilligt mere Interesse for Afkommet end Hunnen, dei sigei sine moderlige Pligter Farvel, naar Ungerne er 10—12 Dage gamle. Hun trækker da Syd paa, medens Hannen bliver hos Kuldet og tager sig af det, til det er udvokset. Allerede midt i Juni kan man træffe Smaaflokke af de emanciperede Hunner for Syd- gaaende, en Maaned senere kommer Hannerne og efter dem Ungerne, hvis Træk ved- varer til Slutningen af September. Man mærker mest til Regnspoverne om Efteraaret, da man ofte hører deres langtrukne Fløjt, naar de om Aftenen trækker hen over Landet, og ser dem om Dagen søge Føde rundt om paa Pløje- og Brakmarker eller ved Stranden. Her vandrer de gravitetiske om i Smaaflokke paa lavvandede Flak, hvor de med deres lange Næb bemægtiget' sig ikke blot de Dyr, der vi- ser sig oven paa Sandet, men ogsaa Orme, som de henter dybt nede i dette. De er overor- dentlig vagtsomme, og man skal være godt dækket, om man skal kunne snige sig ind paa dem. Mindre almindelig er hos os den lille Regnspove, Fig. 395. Blaaterne. n. Smaaspoven (N. phaopns), der foruden ved sin betydelig mindre Størrelse kendes ved en hvidgul Stribe paa langs henad Issen. Den yngler i Norge og det nordligste Sverrig, men ikke i Danmark, hvor den kun ses, og det temmelig sparsomt, paa Trækket. Ogsaa af Svømmefuglene yngler en Mængde Arter ved de ferske Vande, men mange, maaske de fleste af dem, opholder sig uden for Yngletiden fortrinsvis ved og paa Havet, ligesom de ogsaa ofte bygger Rede ved dettes Bred. Det maa der fo 1 ofte blive en Skønssag, om man vil henregne dem nærmest til de Dyr, der er knyttede til det ferske Vand, eller til Kystdyrene. Om nogle er der ingen Tvivl. Maagerne f. Eks. ses ganske vist, navnlig de mindre Arter af dem, ofte nok inde over Land og ved Søer, men de er dog udprægede Havfugle. Det samme gælder ogsaa de fleste Terner, skønt adskillige at dem yngler og det i Mængde' ved og paa Øer i Indsøer, navnlig naar disse ikke liggei ret langt fra Havet; men blandt dem er der dog een Art, sqih saa at sige udelukkende hører det ferske Vand til, den smukke lille Blaaterne eller Moseterne (.Stema nigra). 80*