Vor Klodes Dyr 1

6$ 2 DE PALÆARKTISKE DYR. Den er ikke stort større end en Sangdrossel (n. Maaltrost), om end dens lange, spidse, graa Vinger og Hale gør, at den tager sig større ud. Den er i øvrigt blaagraa med rødligt sorte Fødder og sort Næb samt hvid Undergump; om Sommeren er dens Hoved og Hals sorte, om Vinteren derimod er Pande, Kinder og Strube hvide. Europa inden for den 6ode Breddegrad og en Del af Vestasien er dens Ynglehjem, medens den om Vinteren er at finde i Afrika. I Norge er den ikke truffen ynglen de, i Sverrig derimod har den Sønden for Mælaren ikke faa Ynglesteder, og hos os bygger den almindeligt i Moser, ved Smaa- søer og Aaer; men den er dog kun en flygtig Gæst, der først kommer hertil omkring den 8de Maj og dra- ger herfra allerede i Slutningen af Juli eller Begyndelsen af August. Dens Rede findes ude mellem Røre- ne, og den indeholder i Juni 2 eller 3 olivengrønne, mørkere plettede Æg. Blaaternen er noget af det gratiø- seste, man kan tænke sig, saa let og fin, saa skøn i Flugten som faa andre Fugle. Den flyver gerne under hyp- pigt gentagne, skarpe Skrig lavt hen over Rør og Enge og langs med Grøfterne i disse; ofte staar den stille paa flagrende Vinger og slaar ned efter et eller andet Insekt, men ikke i Vandet, thi den styrtedykker ikke eller kun sjældent. Den er lidet sky, thi faa nænner at gøre den Fortræd. Ved Træktiden samler den sig i store blokke for at have Selskab under den lange Rejse, der dog ingenlunde til- bagelægges hurtigt eller i eet Træk. Af Gæssene har vi her kun at Fig. 396. Et Kuld vilde Graagæslinger. omtale Graagaasen (Anser ferus'), Stamfaderen til vor tamme Gaas og denne lig i Bygning. Dens Fjer er brungraa paa Hoved og Hals, brune med lyse Kanter paa Ryggen, lysegraa paa Undersiden, hvide paa Undergumpen. Vingerne er sortebrune, Halen graabrun med hvid Kant. Hos os yngler den i mange af vore større Indsøer, i Norge mest paa Øerne langs Vestkysten, i Sverrig dels i Østersøskærgaarden, dels i nogle Søer. I øvrigt er den Ynglefugl i hele det nordligere Europa og Asien, men ogsaa Syd paa bygger den, saaledes i Donaulandene. Vinteren tilbringer den i Middelhavslandene, Nord- afrika og Indien. Graagaasen kommer til Norden i Marts, stedse i Smaaflokke, for parvis at søge til Ynglepladserne, der er de samme Aar for Aar, saa længe Fuglene er i Live. Gasen er meget skinsyg og slaas ofte med Medbejlere, der vil gøre Kur til Magen. Til Redebygning