Vor Klodes Dyr 1

KNOBSVANEN. 653 Fig. 397. Knobsvane paa Reden. vælges et Sted dybt inde mellem Sivene, hvor en stor Dynge Plantestoffer samles sammen til Underlag for den egentlige Rede, der er dannet af finere Græsser o. 1. og udforet med et tykt Lag Dun, som Hunnen plukker af Bug og Bryst i saa stor Mængde, at hun, me- dens hun er ude at søge Føde, kan dække Æggene med dem. Disses Antal er fra 5 til 9 eller 10, og de er store, grønlig- eller gullighvide. Hunnen iiigei alene, men Ga-sen op- holder sig stedse i hendes Nærhed, holder Vagt og forsvarer Æggene og Ungerne med stort Mod, hvad da Gaasen for Resten ogsaa gør. Begge leder de Kuldet, indtil Fældetiden indtræder for Gasen i Juli. Han trækker sig da tilbage og holdei sig saa omhyggelig skjult som muligt, da han ikke kan flyve i denne for ham saa farlige lid. Naar Gaasen skal til at fælde, hvilket indtræffer senere, er Gæs- lingerne saa store, at de til Nød kan klare sig alene. Men saa snart Fældetiden er for- bi, slutter begge Forældrene sig til Unger- ne igen, og Familien holder trofast sam- men til næste Foraar. Graagæssenes Føde bestaar Sommeren igennem væsentligst i alle Slags Plante- dele, dels Vandplanter, dels Græs, Korn o. 1. Men ud paa Efteraaret trækker de til Stranden, hvor de ligger paa Fladvandet og fisker efter alle Slags mindre Dyr. Sent ud paa Efteraaret drager de mod Syden, stadig familievis. Det er ikke underligt, at Graagaasen allerede i den tidlige Oldtid er bleven gjort til Husdyr, thi lige saa sky og forsigtig den er, saa længe den lever vildt, lige saa let bliver den tam og fortro- lig med Mennesker, naar den indfanges som ung. Man ser ikke sjældent saadanne tæmmede Vildgæs, men der maa passes godt paa dem, naar Træktiden nærmer sig, thi Vandredriften sidder dem i Blodet. Om de tamme Gæs har vi ikke stort at sige. De har naturligvis mistet en stor Del af deres vilde Forfædres Mod og Kløgt, men man gør dem dog vist Uret, naar man anser dem for Forbilleder paa Dumhed. Gaa- sen har som Husdyr vist en sjælden Mangel paa Varieringsevne; der findes meget faa, om overhovedet nogle, distinkte Racer af den, skønt den er kommen meget tidligt under Menneskets Paavirkning og er bleven vidt udbredt. Den eneste hos os rugende Svaneart er Knobsvanen, 11. den tamme Svane (Cygnus olor), der bl. a. er kendelig ved sit røde Næb med dets sorte Pukkel ved Roden og sorte Negl. Den yngler i flere af vore og det sydligere S verrigs Søer, hvorimod den i Norge kun er truffen paa Strejf. Den ruger ogsaa andetsteds i Europa og i Mellemasien, og det er den, der oftest holdes tam. Den meget store Rede bygges ude i Vandet af alle Slags Plantedele mellem Sivene eller paa Smaaholme. Æggene er dobbelt saa store som Gaase-