Vor Klodes Dyr 1

GRAAANDEN. 6SS gør den en Støj, der kan høres viden om. Svanerne er Dagdyr; om Natten gaar de, hvor de tror sig trygge, ofte flokkevis op paa Strandengene for at sove, eller de ligger frem- deles ude paa Grundene, hvorfra deres Klokketoner lyder dæmpede i den stille Natteluft. Thi fuldstændig Ro kommer der sjældent over de store Flokke. Vor almindeligste Andeart er Graaanden eller Stokanden (Anas boschas), der er Stamart til vor Tamand og ligner denne saa meget, som et vildt Dyr kan ligne et Husdyr. Hunnen er beskedent klædt i lidet iøjnefaldende Farver, og Hannen er i sin Sommerdragt ikke synderlig forskellig fra hende. Men i Vinterdragten er han en af vore skønneste Fugle: Hovedets og Halsens lysende mørkegrønne er nedadtil begrænset af en hvid Ring; Ryggen er graa og brun med mørkere Tegninger, Vingerne har et pragtfuldt, metalblaat Spejl; Forbrystet er kastaniebrunt og Bugen fint graavatret. Den korte, hvide, mørk- Fig.398.Graaand paa Reden (efter Fotografi). prikkede Hales 4 midterste Styrere er sortegraa og opadkrøllede. Graaanden yngler circumpolart paa den nord- lige Halvkugle uden for dens varmere Dele, medens den om Vinteren delvis søger til Syden. I Skandi- navien og hos os er den almindelig som Ynglefugl, og dens Rede findes i Sivene ved alle Slags ferske Vande, ofte ved Smaadamme og Mosehuller langt inde i Landet; ogsaa ved sivkransede, brakvandede Indvige af vore Fjorde kan den træffes rugende. Det er dog ikke helt uhørt, at den bygger i et hult Træ eller i en gammel Kragerede, hvorfra den trans- porterer sine Unger ned til Jorden ved at tage dem forsigtigt med Næbbet om Halsen og flyve ned med dem. ThiUngerne skal straks i Vandet og følge Mo- deren. Naar denne har Rede ved en lille Dam, der ikke byder Føde, Sikkerhed og Tumleplads nok for Ungerne, spadserer hun ligesom Graagaasen i lig- nende Situationer med dem i lige Linie til den nær- meste Sø eller Aa, og det ofte ved højlys Dag. Ja vi kender Eksempel paa, at hun er gaaet med sit Kuld gennem en Vandmølles Gaard for at naa Mølledammen. Moderanden leder Sommeren igennem sine Ællinger, der gerne er 10 til 12 i Tal, og det er morsomt at se, hvor omhyggeligt hun tager sig af sine smaa. Disse er kvikke og muntre og hænger meget ved Moderen, hvem de lystrer blindt. Ved mindste 1 egn til I ai e giver hun et ængsteligt Rap-rap fra sig, og straks spreder Ungerne sig til alle Sidei foi at forputte sig mellem Siv og Vandplanter, hvorfra, de næsten ikke ei til at diive ud. 1 01 en Hund dykker de med stor Færdighed, naar det ikke er lykkedes Moderen at lede den bort fra dem ved at agere anskudt eller syg. I Midten af Juli er de tidligst udlagte Ællinger flyvefærdige, og nu trækker hele Familien til Søs, idet den langsomt jølgei et Aaløb ellei ligefrem flyver derud inde fra tødestedet. Forstyrres det første Læg, læggei Anden Æg igen, om end i Reglen kun faa, baade en og to Gange, hvorfor man ogsaa kan tiæffe paa Ællinger langt senere paa Aaret, helt ind i September. Andrikken tager sig hverken af Kone eller Børn. Saa snart Magen ligget godt og vel