Vor Klodes Dyr 1

6 <6 DE PALÆARKTISKE DYR. paa Æg, absenterer han sig for enten at søge nye Elskovseventyr eller for at slaa sig sam- men med andre Løsgængere, der saa i Smaaflokke ligger og trækker fra Vand til Vand. I Juni fælder han sin prægtige Vinterdragt, og i den Tid fjæler han sig det bedste han ved, thi da er han ude afStand til at flyve. Af saadanne »Ruandrikker« skydes der en Mængde hvert Aar. Snilde og forsigtige er Ænderne, hvad man £ Eks. har Lejlighed til at se paa en Andejagt, naar Hunden driver dem frem foran sig over en »Glime« eller en klar lille Vand- flade. De passerer da denne enten ved at svømme helt under Vandet eller ved at liste sig frem blot med Næbspidsen over Vandskorpen. Undertiden gemmer de sig i samme Stil- ling i en Sivtot, saa det næsten er umuligt for Hunden at finde dem, eller de lusker stil- færdigt i Land og forputter sig i Græsset, til Faren er forbi. Efteraaret igennem holder Fa- milierne sig sammen dels ude i Stranden, dels inde paa de ferske Vande, til og fra hvilke de flyver i Aften- og Morgendæmringen. Senere paa Aaret samler de sig til større Flokke, der holder sig ude i Fjordene og paa Havet, men stedse paa saa lavvandede Steder som muligt, thi synderlig gode Dykkere er Graaænderne ikke. Mange bliver her hele Vinteren, andre trækker længere Syd paa. Et lignende Liv fører en Række andre Andearter, som vi maa affærdige med nogle faa Ord. Knaran den, n. Snadderand (A. strepera), er noget mindre end Graaanden og forskellig fra denne i Dragt; bl. a. har den hvidt Vingespejl. Den, som alle disse Ande- arter, yngler i det nordlige Europa og Asien, bl. a. i Mellemsverrig, men ikke i Norge og sjældent i Danmark. Lidt større er Spid s an den (A. acuta), bedst kendelig ved sine ret lange, tilspidsede, midterste Halefjer og sin lyse Underside. Den forekommer circumpolart og yngler ret talrigt i Skandinavien, mindre hyppigt i Danmark. Skeanden (Ä clypeata) er let bestemmelig ved det skeformede Næb. Den yngler her og der i Sverrig og hos os, men ikke i Norge. Pibeanden eller Brunnakken (A. Penelope) yngler i alle tre nordiske Riger, sjældnest dog i Danmark, hvor den nogle Aar indfinder sig i Masse om Vinteren. Dens Han kendes ved Hovedets og Halsens brune Farve; Hunnen ligner meget Spids- andens Hun, men har mindre, mere afrundede mørke Pletter end denne. Betydeligt mindre end de nævnte Arter er Krikænderne, af hvilke vi i Norden træf- fer to: K rikan den (A. crecca) og S omme rkr i kan den, n. Knækanden eller Atling- anden (A. qverqvedulci). Den første, den mindste af vore Ænder, er ikke større end enSkov- snæppe; Hannen er i sin Vinterdragt ganske dejlig og navnlig kendelig ved sit kastanie- brune Hoved med et stort, metalgrønt, hvidt indrammet Parti paa hver Side. Sommerkrik- anden er en Bagatel større. Hannen er i Vinterdragt vidt forskellig fra Krikanden og kan straks bestemmes ved den smalle, hvide Stribe paa hver Side af Hovedet, og ved de for- længede, spidse, sorte Skulderfjer med en hvid Midterstribe hver. De to Arters Hunner ligner hinanden en hel Del, dog er Krikandens mørkere og i Besiddelse af et grønt Vinge- spejl, som den ariden mangler. Begge Arter yngler i den nordlige Del af den palæarktiske Region. Krikanden træffes ret almindeligt rugende i hele Norden, Atlinganden derimod sjældnere, undtagen i Danmark, hvor den yngler ret hyppigt. Paa alle disse Ænder drives der overalt en ivrig Jagt, med Hund i Ællingetiden, paa Træk o. s. v. Mest storartet er dog Fangsten i Fuglekøjer paa Øerne langs Sønderjyllands Vestkyst og i nogle Egne af England. Ænderne lokkes af tamme Lokkeænder til at kaste sig i en naturlig eller kunstig Dam, helst omgiven af Buskads. Ved den ene Ende fort- sætter Dammen sig i en vandfyldt, krummet Kanal, der indsvævres mere og mere og er