Vor Klodes Dyr 1

SKALLESLUGERNE. 657 indhegnet med Rørvægge. I den svømmer Lokkeænderne ind, naar der strøs lidt Korn for dem, fulgte af de vilde, og til sidst fører de disse ind under et stort, ruseformet Net, der bliver lavere og lavere og af hvilket Fangeren, der har fulgt alt gennem Kighuller i Rør- væggene, kan lade en Del falde ned over Flokken, naar den er inde under det. For ret at drive dem ind, viser han sig for Ænderne mellem dem og Dammen; dette er Signalet for Lokkeænderne til at svømme tilbage til denne, medens de vilde forskræmte styrter videre mod Fordærvelsen. For Enden af Nettet kan dette aabnes og de fangne Ænder tages ud en for en og dræbes. I saadanne Fuglekøjer fanges mange Aar Tusinder af Ænder. Fig. 399. Fuglekøjens inderste Del. Tam an den nedstammer, som vi har sagt, fra Graaanden. Heller ikke den har, skønt den har været Husdyr i mange Ti- der, vist sig synderlig variabel, saa den har ikke dannet ret mange distinkte Racer. Me- dens Graagaasen er let at tæmme og ikke vanskelig at holde tam, er det modsatte Til- fældet med Graaanden. Selv om man ta- ger dens Æg og lader dem udruge af tam- me Ænder, bliver Ællingerne dog, naar de vokser til, vilde og ustyrlige, saa de flyg- ter bort, saa snart de ser deres Snit. Det har derfor vistnok varet længe, inden An- den blev et virkeligt Husdyr. Ogsaa S k a 11 e s 1 u g e r n e maa omtales her, thi vel tilbringer de en stor Del af Livet paa Havet, men de yngler dog som oftest ved ferske Vande. De er ret store Fugle med stærk opret Holdning i Sædet, idet de korte Ben er stillede langt bagtil, hvorved Gangen bliver meget vraltende. Vingerne er korte, og Flugten er om end hurtig, ikke videre udholdende. Derimod svømmer og dykker Skalleslugerne ud- mærket, og de lever da ogsaa næsten udelukkende af Fisk, som de griber sikkeit med de- res lange, smalle, kegleformede Næb, hvis Overnæb i Spidsen er forsynet med en kiog- agtigt ombøjet, skarp og haard Negl. De er ikke Trækfugle men søger ud paa Havet, saa snart Ungerne er flyvekraftige nok, og under deres Søgen efter aabne Farvande kommer de om Vinteren ofte ret langt Syd paa. Den store Skallesluger, n. den store Fiskeand (Mergus merganser), er c. 2/3 Mt. lang; den har rødt Næb og røde Fødder, og Hannen er i sin Vinterdragt en sjælden smuk Fugl med sort Hoved, Nakketop, Overhals og Ryg, hvid Underhals og hvide, sortrandede Vinger samt med fint og sart chamoisfarvet Underside. Om Sommeren ligner han Hun- nen, der er graa med hvid Underside, brunt Hoved, Nakketop og Overhals. Den store Skallesluger yngler ret højt mod Nord og circumpolart, i Skandinavien almindeligt, i Danmark sjældent. Den samler sig om Efteraaret i store Flokke, der efter Kolthoff og Vor Klodes Dyr.