662
DE PALÆARKTISKE DYR .
ti nede af en Fare, flytter til et sikkert Sted, svømmende med dem i Munden en for en.
Hos os er Vandrotterne almindelige overalt i Nærheden af Vand. De forekommer i
Mængde paa flere af vore Smaaøer, hvor de undertiden, som for en Del Aar tilbage paa
Livø, kan blive meget besværlige. Endog paa smaa, isolerede, ubeboede Holme lever de
somme Tider talrigt, saaledes paa den ubeboede Ægholm i Lille Bælt, hvor de er henviste
til at ernære sig alene af Marehalmens og en Meldearts Rødder. Skønt der her yngler en
Masse Maager og en Del Vadere, mærkes der dog intet til, at Vandrotterne forgriber sig
paa deres Æg eller Unger. Maagerne er ganske ligegyldige ved den Vrimmel af Rotter,
som omgiver deres Reder, hvilket de ikke vilde være, hvis Van drotterne var Redeplyn-
Fig. 402. Bævere.
drere. Der er Ferskvand paa Øen. men dog næppe saa meget, at Vandrotterne blot til-
næi melsesvis kan føie deres sædvanlige Levemaade, men desuagtet forlader de ikke Hol-
men, hvilket de ofte kunde gøre om Vinteren, naar Isen forbinder den med den nære
Baagø og med Fyn.
Et af de inteiessanteste og mærkeligste af alle Pattedyr er Bæveren (Castor fiber), der
forekommer i den nordlige Del baade af den gamle og nye Verden. Der skelnes ganske
vist mellem to Arter, den gamle Verdens Bæver og den amerikanske (C. canadensis), men
1 alt Fald i Levemaade stemmer de næsten ganske overens. Bæveren er af en Gnaver at
være et anseligt Dyr, idet den bliver indtil 1 Mt. lang foruden Halen, der kan maale op
til 30 Ctm.; dens Vægt skal kunne stige til 30 Kilo. Legemet er valseformet og tykkest
bagtil, Hovedet er bredt, Snuden kort og but; Forbenene er korte og forholdsvis svage
men meget bevægelige, medens Bagbenene er længere og meget kraftige. Poterne har 5