Vor Klodes Dyr 1

ODDEREN. 669 halset og temmelig fladhovedet med korte, afrundede Øren og fin, tæt, kort, glat og vand- skydende Pels. Dens Længde er højst i1/4 Mt., hvoraf Halen maaler c. 40 45 Ctm., og den er mørkebrun, kun lidt lysere paa Undersiden, navnlig fortil paa Halsen. Dens Tæer er ud til Kløerne forbundne ved en Svømmehud, og Halen er fladtrykt ved Roden men rundt og spidst tilløbende. Odderen er et Vanddyr. Den svømmer udmærket, dykker fuldendt og kan blive længe under Vandet. Ingen Fisk kan undgaa den, den være nok saa rask og udholdende. Sin Bo har den i en lav Brink ud mod et Fiskevand, helst en større Aa; den bestaar af flere Gange, af hvilke en udmunder saa dybt under Vandet, at Isen ikke kan spærre den, en anden ogsaa ud mod Vandet, men over dette og skjult af Plantevækst, Trærødder eller overhængende Grønsvær; en tredie endelig aabner sig inde paa Land, et lille Stykke fra Bredden. Saa- ledes var i alt Fald en Odderbo indrettet, som vi undersøgte, og vi kan ikke tro an- det, end at Odderen selv havde gravet den, skønt det siges, at den helst benytter en forladt Ræve-eller Grævlingebo, naar den kan finde en saadan nær Vandet. Centrum iBoen er en Hule, udpolstret med Hø o 1. Hver Od- der har flere Hu- ler, af hvilke dog kun en er indret- tet til blivende Brug, medens de andre er simplere og kun bestemte tilTilflugtssteder.naar den af en eller anden Grund er Fig. 407. Odder. afskaaren fra at søge hjem til Hovedboen. Odderen føder ikke i denne, men enten inde under en Brink, paa en tøi Plet i en tæt Rørholm eller under en tæt Busk. Ungernes Antal er 3 eller 4, og de kommer blinde og hjælpeløse til Verden i Maj. Gennem lang lid er de ude af Stand til at følge Modeten, navnlig fordi deres Uldpels ikke kan holde Vandet ude, og de bliver derfor i Fødeboen, hvor Moderen bringer dem Føde, efterhaanden som de trænger til noget mere substan- tielt end hendes Mælk. Naar de er store nok, fører Moderen dem ud i Vandet og taget dem med sig paa sine Fisketure, paa det at de kan lære hende Kunsten af. Familien holdet længe sammen, og det er ikke sjældent at træfle en Hunodder fulgt af 3 4 store, meie end halvvoksne Unger. Naar vi siger, at dette ikke er sjældent, maa det ikke tages bogstaveligt, thi det ei overhovedet sjældent at faa Oddere at se, eftersom de fører en natlig Levevis og er meget sky. Af og til skræmmer man dem dog op ogsaa ved Dagens Lys. De føiei hos os en