Vor Klodes Dyr 1

671 GRINDEHVALEN. Vægt stiger til 240 Kilo. Skønt den ogsaa træffes i arktiske Have, f. Eks. ved Novaja- Semlja, er dens rette Hjem dog sydligere Egne paa begge Sider af Atlanterhavet. Den yngler paa Norges og Storbritanniens Kyster ned til Kanalen, paa Øer i Kattegattet og 1 Østersøen, navnlig i den botniske Bugt. I ældre Tid har Graasælen været almindeligere i Kattegattet end nu, thi endnu i Begyndelsen af det 19de Aarhundrede havde den en be- tydelig Yngleplads paa Anholt, hvor der aarlig blev dræbt 40-50 Unger, og de store Affalds- dynger fra Stenalderen paa Hesseløen indeholder næsten udelukkende Knogler af den, skønt den nu kun yngler der faatalligt sammen med talrige spættede Sæler. Hvad der vides om. den og dens Liv er ikke synderlig forskelligt fra, hvad vi hai bei ettet om disse sidste. Skønt det med Rette kan siges, at Hvalerne intet har med Kysterne at gøre, vil vi dog her omtale nogle af de palæarktiske Former, der ikke er bleven skildrede ovenfoi, for derved at fuldstændiggøre Billedet navnlig af vor egen Pattedyrfauna. Den almindeligste Hval i vore Farvande er Marsvinet, n. Nisen eller Isen (Phocæna communis), dei ei temmelig tæt bygget, ret tyk, butsnudet og 1 til 2 Mt. lang. Dets Tænder ei sammen- trykte, dets Ryg glinsende sort og Bugen hvid. Marsvinet forekommer, om end sjældnere, i de arktiske Have, fra Hvidehavet til Syd- grønland, men dets egentlige Hjem er dog det nordlige Atlanterhav baade paa Amerika- og paa Europasiden. Det træffes saavel i Middel- som i Sortehavet men er almindeligere i Østersøen, Bælterne og Kattegattet, og det gaar ofte langt op ad større Floder. Pra Østei- søen trækker det om Efteraaret flokkevis gennem Bælterne ud i Kattegat, og indtil foi en halv Snes Aar siden blev der hvert Aar fanget et stort Antal i Lille Bælt af det ældgamle, nu ophævede Marsvinsjægerlav i Middelfart »Svinene« blev, naar Vind og Strøm var gunstige, dreven Nord paa gennem Bæltet ind i Gamborgfjord, hvor de blev indestængede med Garn og stukne ihjel i en Vig ved Svinø. Mangt et Aar blev her dræbt 3000 Marsvin og flere til. Det er morsomt at iagttage en Flok af disse Dyr. De svømmer, iiaai de er ufoistynede, langsomt af Sted og kommer ofte op for at aande; naar de atter dykker under, forsvindet den sorte krummede Ryg med den høje Finne, ret som slog de en Kolbøtte, noget, dei har skaffet dem Navnet Tumlere. Ofte springer de op over Vandet, saa den hvide Bug lyser i Solen, og det er ikke sjældent at de, lidet sky som de er, tumler sig længe omkring Fiskernes Baade. Ogsaa Grindehvalen (Globiocephalus melas) er en ikke helt sjælden Gæst 1 vore Farvande, men langt regelmæssigere og talrigere forekommer den dog i det nordlige Atlanterhav baade mod Vest og mod Øst.'Fra gammel Tid af er Færøerne berømte for deres Grindefangst, der giver et stort og for Beboerne betydningsfuldt Udbytte. Flokkene drives ind i visse Indvige, hvor de stænges inde med store Garn, og hvor Dyiene diæ- bes. Fangsten foregaar for det meste ud paa Eftersommeren, og den største Grind, der vidstes tagen paa Færøerne var paa 1100 Stykker, indtil der 1899 blev fanget en betyde- lig større Flok. Det gennemsnitlige aarlige Udbytte anshas til 50,000 Kr. Giindehvalen bliver indtil 7 Mt. lang men er i Reglen adskilligt mindre; dens Legeme ei slankt og tyk- kest fortil, Hovedet er hvælvet og udbuet oven over det korte, fremstaaende Snudepaiti, men denne Form fremkommer ved en stor Fedtmasse, der udfylder Vinkelen mellem 1 an- den og de lange Kæber. Lufferne er lange, smalle og tilspidsede og Rygfinnen høj, Ryg og Sider er skinnende sorte, Bugens Midte fra Hage til Gat hvid.