HAVØRNEN. 67Z
skyde Ænder, kan der hænde noget mærkeligt. Ud fra den tykke Dis, der dækker det
aabne Vand, lyder Larmen af Vingesus og Fuglestemmer; af og til stryger en Flok Hav-
fugle lavt og næppe synlige hen langs Isens Rand. Enkeltvis eller faa i Følge flyver Eder-
fugle og Tejster i en stor Bue uden om den lyttende Jæger, men endnu er intet kommet
paa Skud, skønt de mange forskellige Røster fortæller, at de taagedækte Vande vrimler af
Fuglevildt. Saa bliver der lige med et Uro i Lejren. Flok efter Flok letter med Piasken og
Brus af hundrede Vinger og der bliver levende i den hemmelighedsfulde Verden derude
i Taagen. Ind kommer strygende og hen langs Iskanten svirrer Ænder, Skalleslugere,
Ederfugle og Tejster; Maagernes skarpe Skrig bliver hyppigere og der kommer noget
ængsteligt over Stemmerne fra før; det er tydeligt, at der er noget alvorligt paa Færde.
Fig. 408. Havørne (efter Liliefors).
Endelig løses Gaaden. Et Par mægtige Fugleskikkelser toner frem gennem Disen som
kæmpemæssige Skygger; med langsomme, kraftige Vingeslag glider de hen, en halv Snes
Meter eller saa over Vandet, parallelt med Isen og forsigtigt uden for Skudvidde. Snart
er de atter forsvundne i den tykke Luft, men Jægeren forstaar nu, hvad der har voldet al
den Forstyrrelse, thi han har setet Glimt af Havørnens Jagt. Havfuglene ved godt, at den
ikke er Stand til at gribe dem i Flugten, men kun, naar de ligger og svømmer paa Vandet,
derfor tog de alle som en deres Tilflugt til Vingerne.
Havørnen (Aqvila albicilla) er Nordens største Rovfugl. Hunnen, der som altid i
denne Familie er den største, bliver over 1 Mt. lang med Vingefang paa over 22/3 Mt., og
begge Køn er sort-, brun- og gulspættede med hvid Hale. Næsten overalt i den palæaik-
tiske Region kan man ud mod Kysterne og ved store Indsøer træffe Havørne, der end
ikke mangler i visse arktiske Lande, Grønland f. Eks. De bygger Rede efter Omstændig-
Vor Klodes Dyr. £>3