Vor Klodes Dyr 1

674 DE PALÆARKTISKE DYR. hederne i store Træer eller paa Klipperne. Langs Norges og Sverrigs Kyster samt ved de store svenske Søer yngler de talrigt, og selv i vore danske Strandskove ses deres Reder nu og da. Ogsaa i de jydske Vildmoser har de tidligere ruget paa store, vidt om synlige Høje ophobede af dem selv i Tidernes Løb, idet der Aar efter Aar er føjet nyt Materiale til de gamle Reder. Havørne bliver nemlig meget gamle, og et Par holder sammen og bygger, saa længe de er i Live og uforstyrrede, Aaringer igennem paa samme Sted. Om Vinteren er de ret almindelige ved vore Kyster, thi de gamle Fugle, der bliver paa Yngle- stedet, saalænge Forholdene tillader det, maa dog ofte vige Pladsen navnlig i Sverrig for Islæg og ty til aabne Vande, og de unge har foi Vane at strejfe viden om. Havørnen lever for en væsentlig Del af Fisk, bande fra det salte og det ferske Vand, men ved Siden deraf tager den dog ogsaa navnlig Svømmefugle. Meningerne er delte om, hvorvidt den angriber Pattedyr eller ej. Medens Kær bø Hin g og C o 11 i n siger, at den om Vinteren jager Raadyr, Harer og store Fugle (Gæs), samt at den ogsaa forgriber sig paa Lam, Grise, Faar og tamt Fjerkræ, hævder Kolthoff og Jægers kiøld, at den sandsynligvis aldrig angriber Landdyr. Rimeligvis har de første, med hvem Nilsson og Brehm er enige, Ret. Sine Unger fodrer den med Fisk og Fugle, og den flyver under- tiden 2 Gange daglig flere Mil fra Redestedet til en lovende Sø og tilbage igen med et ofte tungt Bytte i Kløerne. I Yngletiden høres ofte, uden for denne sjældent, dens skarpe, korte, rask gentagne Skrig. Kommer man en tidlig Efteraarsdag ud til en eller anden flad Strand, vil man, især hvis det er Lavvande, rigtig kunne faa Vaderne at se i fuld Virksomhed med at drage Nytte af, hvad Havet har efterladt og med at hente Smaadyr frem af Sandet og Pytterne. Flokkevis og enkeltvis spredte over de store Sandflader tumler sig her i mange forskellige Arter, store og sin aa, nogle helt ude i Vandet, andre længere inde ved den egentlige Bred. Blandt dem, der holder sig til denne sidste, vil man let kunne kende Præstekraven, n. Strandrylen (Charadrius hiaticula), en lille, forholdsvis kortnæbbet, gul- og lavbenet, til Brokfugleslægten hørende Fugl med graabrun Ryg, hvid Underside og en hvid, sort ind- fattet Ring om Halsen. Den er Ynglefugl i hele Europa og tilbringer Vinteren i Afrika, til Dels helt nede i Kaplandet. I Skandinavien er den almindelig overalt ved Kysterne lige- som ogsaa i Danmark, hvor den dog ogsaa yngler inde i Landet, ofte langt borte fra et- hvert Vand. Den er paa Ynglestedet meget lidt sky og lader stadig sin Piben eller Fløjten høre under Flugten. Dens Æg ligger, oftest $ i Tal, uden nogen Rede mellem Strandstene eller paa andre stenede Pletter, hvor de er vanskelige nok at finde, eftersom de ved deres Farver, som med smaa Variationer er fælles for de fleste Strandfugle, hæver sig saa lidt fra Omgivelserne. De er nemlig gulgraa med sorte Pletter. Nær beslægtet med Præstekraven er den lige saa store hvidbrystede Strandpiber, n. den sortbenede Strandryle (Ch. cantianus), der er sortbenet og mangler det sorte under Halsringen paa Forbrystet. Den holder sig næsten udelukkende til Havkysterne og yngler i Mellem- og Sydeuropa, bl. a. hos os og i det sydligere Skandinavien. Noget mindre, paa Spurvens Størrelse, medens de to andre Arter er paa Drosselstørrelse, er den lille Strand- piber, n. den lille Strandryle (C/z. curonicus), som i Farve paafaldende ligner Præstekraven. Den har Udbredelse fælles med sin hvidbrystede Slægtning, men er hos os sjældnere end denne.