Vor Klodes Dyr 1

676 DE PALÆARKTISKE DYR. større Vader, en Strandbrokfugl, Rødben eller Kobbersnæppe, der synes at lede deres Bevægelser. Flyver den op, flyver Rylerne ogsaa op, og den er stedse forrest i Flokken, naar de under livlig Smaafløjten stryger lavt hen over Vandfladen, ud over hvilken de, naar de er skræmmede op, gerne gør et stort Sving, inden de sætter sig. Naar de ikke er anførte af saadan en større Leder, er de i Reglen langt mindre sky og lettere at komme paa Skud. Nær beslægtede med Rylerne er den bred næbbede Kærløber, n. den brednæb- bede Strandvibe (JLimicola pygmæa'), og Sandløberen (Calidris aienarid). Den første er paa Størrelse med Graaspurven og ligner i Farve og Tegning den enkelte Bekkasin, fra hvilken den dog straks kendes ved sit forholdsvis korte, bagtil temmelig brede og noget fladtrykte Næb. Den er en ikke sjælden Ynglefugl i det nordlige og mellemste Sverrig samt i det sydligere Norges Fjældegne, men hos os ses den kun og ikke almindeligt paa Træk, oftest i Selskab med Ryler eller med Sandløberen. Denne, der er en Smule større, er sortnæbbjet og sortbenet med mørk Rygside, hvid Underside og lyst, gult og rødt spæt- tet Hoved og Hals med smaa, sorte Pletter. Den yngler circumpolart i det yderste Nord, men forekommer om Vinteren saa langt Syd paa som i Sydafrika og Chili. Maaske de, i alt Fald i visse Maader, interessanteste blandt vore Vadere er Brus hø n - sene (Machetespugnax), der er temmelig høj- og tyndbenede, men ikke paafaldende lang- næbbede. Der er stor Forskel mellem Kønnenes Størrelse, thi medens Hannen i saa Hen- seende kan maale sig med en dobbelt Bekkasin, er Hunnen næppe større end en enkelt. Om Efteraaret og Vinteren igennem er Han og Hun ikke synderlig forskellige i Fjerdragt, idet de begge er sort- og gulbrunt spraglede paa Ryg, Hals og Bryst med lysegraa, uplettet Bug og sorte Svingfjer, men medens Hunnen beholder disse beskedne Farver hele Aaret igennem, anlægger Hannen ud paa Foraaret en pragtfuld Parringsdragt, der ikke er let at beskrive, eftersom den er meget forskellig hos forskellige Individer. Fælles for alle er, at der paa Hovedets Sider gror talrige, smaa, gule eller røde Hudvorter frem, og at der fremkommer en stor Fjerkrave omkring Forsiden af Hals og Bryst, samt en afrundet, opstaaende Fjerbulk paa hver Side af Overhalsen. Disse Fjerprydelser varierer overor- dentligt baade i Størrelse og Farve. Halskraven er snart ensfarvet, lysere eller mørkere, hvid, rødbrun, graa eller sort, snart mere eller mindre spraglet, plettet, tvær- eller længde- stribet, og de to Nakkeduske kan enten stemme overens med eller kontrastere imod den i Farve. Brushønsene yngler i hele det nordlige Europa og Asien til Stillehavet, medens de tilbringer Vinteren i Afrika og Indien. I Norge og Sverrig forekommer de lige op til Nordkap og Lapmarkens Nordgrænse, og hos os træffes de ofte ynglen de, navnlig i det vestlige Jylland, i Limfjordsegnene og paa Smaaøerne i Store Bælt, Østersøen og Katte- gattet. De ankommer hertil i April, Hannerne, der endnu er i deres Vinterdragt, c. 14 Dage før Hunnerne. Snart og hurtigt vokser dog Hannernes Bryllupspynt frem, og i Maj tager de fat paa deres forunderlige Parringslege. I et stort Kær ved Limfjordens Bred havde Brushanerne en Aar efter Aar benyttet Kampplads. Paa et ophøjet, tørt Parti af det fandtes mellem tæt Pors en rund, med ganske kort Græs begroet Plet af et Par Meters Gennemsnit, og her samledes hver Dag, naar Vejret var godt, et Antal Brushaner for at muntre sig med Leg og Strid. De brød sig ikke det mindste om, at man nærmede sig dem, men fortsatte ubekymrede deres Idrætter, selv