Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
678 DE PALÆARKTISKE DYR. Hannerne, thi i saa Fald vilde saadanne vel fæstne sig og Hannernes nuværende Variabi- litet ophøre. Man fristes næsten til at anse Legene for at være i deres Oprindelse Udslag af Hannernes stærke Ophidselse i Parringstiden uden dybere Betydning. Det turde i det hele være, at man, hvad Spørgsmaalene om Parringsdragter, Parrings- lege o. 1. angaar, maaske ikke har lagt tilstrækkelig Vægt paa rent fysiske Forhold. Han- nernes stærke Ophidselse, og de er vistnok i Reglen langt stærkere seksuelt paavirkede end Hunnerne, maa gribe dybt ind i hele deres Organisation: Nervepirringen, det paa- skyndede Blodomløb, Blodtilstrøm- ningen til enkelte Legemsdele, maa- ske forhøjet Blodtemperatur og an- dre lidet kendte Faktorer kan nok tænkes at fremkalde forøget Vækst af visse Dele, forstærket Pigment- dannelse og dermed større Farve- intensitet i Hud, Haar, Fjer o. s. v. Parringsophidselsen kan ogsaa tæn- kes at give sig Udslag i forøget Be- vægelsestrang, Lyst til Kampe eller voldsomme Lege o.l., uden at hver- ken det ene eller det andet har no- gen videregaaende Betydning. Dog skal det ikke betvivles, at baade Kampen for Tilværelsen og Par- ringsvalg fra Hunnernes Side i mange Tilfælde kan have spillet en betydelig Rolle til at fæstne, for- øge og lede ind paa bestemte Veje det ved Parringsophidselsen grund- lagte. Hvad Brushønsenes øvrige Liv angaar, er der ikke meget at sige om det. De holder mest til i store Strandkær, hvor Hunnerne sidst i Maj lægger deres 4 grønlige, brun- Fig. 417. Klyde. plettede Æg i Græsset uden synderligt Underlag, og hvor de søger Føde blandt alle Slags Smaadyr. Tidligt paa Aaret, ofte allerede i Slutningen af Juli, forlader de Norden. En af de mest paafaldende af alle Vadefugle, et Ideal ligefrem af en Vader, er Stylte- løberen (Himantopus candidus), en langnæbbet, overordentlig høj- og tyndbenet Kavaler med lille Legeme, men i Forhold til dette betydelig Højde (c. 40 Ctm.). Næb, Isse, Hal- sens Overside, Forryg og Vinger er sorte, det øvrige hvidt paa Benene nær, der er lyse- røde. Den har hjemme i Sydeuropa, Afrika og Mellemasien, men er nogle Gange set og skudt i Danmark. Af noget lignende Bygning og Størrelse, men ikke slet saa højbenet, er Klyden (Recurvirostra avocetta), der er hvid paa nær Issen, en Del af Baghalsen og Vingerne, som