Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
HULESALAMANDEREN. 691 øvrigt ligner de de gamle og har ingen større Forvandling at gennemgas. Kønsmodne synes de dog først at blive sent, da de vokser langsomt og skal blive 20—30 Ctm. lange, inden de er forplantningsdygtige. De bliver i det første Aar rimeligvis 7—9 Ctm. lange, i det andet c. 15, saa de større maa være mindst 3 Aar gamle. Proteus orienterer sig øjensynligt væsentlig ved sin overordentlig fine Følesans, der bringer den Bud om hver den svageste Strømning i det Vand, hvori den lever. Ogsaa af Lyset paavirkes den, selv naar det absolut ingen Varmestraaler indeholder. At Hulesalaman- deren nedstammer fra Former, der lever eller levede i Dagens Lys, viser dens rudi- mentære Øjne, men man kan ikke blandt de i dens Hjemstavn levende Salamander- arter paavise nogen, hvorfra den kan an- tages at stamme. Det- te kunde tyde paa, at Arten har bestaaet som Huledyr i meget lange Tidsrum. Dens i flere Retninger larvelignende Udseende og Organisation peger hen til, at den tilhører en meget gammel Type, der har holdt sig fra saare fjerne Tider, fordi den levede under saa uforanderlige Forhold. De af dens Æt, der levede paa Jordens Overflade, skulde da, paavirkede af skiftende Om- givelser og Kaar, ved opsummerede, gunstige Varieringer være saa at sige løben den forbi i Udvikling. At vi i Huler, der har bestaaet fra tidligere geologiske Perioder af, kan finde en og anden saadan »Reliktform«, er ikke mere for- Fig. 414. Hulesalamander. underligt, end at de hentes op fra dybe Haves Bund. Af Insekter findes talrige Huleformer. Stærkest re- præsenterede er Billerne, navnlig Løbe-, Rov- og Aadsel- billerne. Af Fluer forekommer kun en enkelt lille, hurtigt løbende og springende Art, der, skønt den har Vinger, aldrig ses flyvende. De netvingede giver ogsaa deres Bidrag til Hule- faunaen ved nogle Arter Løvgræshopper, af hvilke de fleste dog ogsaa forekommer uden for Hulerne. Talrigere er Pod 11 riderne, nogle smaa, springende Insekter, af hvilke flere Arter udelukkende tilhører Hulerne. Af Tusindben lever ikke taa stedse og kun i Mørket, navnlig egentlige Tusindben, men ogsaa Skolopendre (Lithobius stygius). Langt almindeligere er dog Spindlerne, af hvilke nogle Mosskorpioner, mange Edderkopper og ikke faa Mider hører til de hyppigst forekommende Huledyr. 8;