Vor Klodes Dyr 1

692 DE PALÆ ARKTISKE DYR. Krebsdyr er heller ikke sjældne i Hulerne, saavel i som uden for disses Vande. En forholdsvis stor Reje (Troglocoris Schmidtii) bebor saaledes Vandene i flere krainske Hu- ler, og et Par med Tanglopperne beslægtede Arter (en Asellus og en Gammarus) hø- rer til Hulernes almindeligste Vandboere. De forekommer dog ogsaa andetsteds, i Genfer- søens dybeste Dele og i Brønde. Ogsaa forskellige Copepoder, Orme, Hj til dyr m. fl. synes at forekomme i særlige Huleformer. Af Bløddyr nævnes som Huleboere et Antal, gennemgaaende meget smaa og lidet iøjnefaldende Sneglearter, hørende til forskellige i og uden for Vand levende Grupper. Som allerede sagt er Hulefaunaen desværre kun lidet undersøgt, og navnlig er de til den hørende Dyrs Biologi lidet studeret. Saaledes ved vi lidet eller intet om de talrige Insekters Udvikling, og de flestes Larver og Pupper er end ikke kendte. Men til Trods herfor frembyder Hulernes Dyreliv dog saa mange mærkelige og lærerige Træk, at vi ikke har ment, helt at kunne forbigaa det i dette Værk. VORE BOLIGERS DYR. Medens de fleste højere Dyr, belærte af dyrekøbt Erfaring, holder sig saa langt borte fra Mennesket som muligt, er der andre, der netop søger det. Her maa der imidlertid skelnes mellem flere Grupper. Først har vi nogle, der er bleven tiltrukne ved de gun- stige Betingelser, Menneskets Arkitektur har budt dem i Retning af Skjulesteder, Rede- bygningssteder o. 1. I denne Gruppe er navnlig Fuglene talrige, og blandt dem atter de, der oprindelig har bygget paa Klipper. For dem er vore Huse, Slotte, Kirker, Fæstnings- mure o. s. v. kunstige Klipper, der gør det muligt for dem at udbrede sig vidt over bjærg- fri Lavlande. Andre har vistnok bygget og boet i Lavlandene, her i Danmark f. Eks., alle- rede inden Mennesket indvandrede, men de maatte, da de havde Reder i Træer, komme til at savne passende Redesteder, efterhaanden som Skoven blev ryddet. Enkelte af dem nærmede sig da Mennesket og dristede sig, da de ikke blev forstyrrede, til at bygge paa Bygningernes Tage (Storken), i Taarnenes Glughuller (Ugler) o. s. v. Dernæst er et betydeligt Antal Dyr blevet lokket hen i Menneskets Nærhed af den Mængde Næringsstof, her findes. Allerede Levningerne fra »Samlernes« Maaltider maa have trukket aadselædende Insekter og Fugle til sig, maaske ogsaa smaa Gnavere. Med Kvægavlen følger, at der i Nærheden af menneskelige Bosteder rører sig et rigt Insektliv (Snyltere, Gødningsdyr o. s. v.), og det drager atter Insektæderne til. Fjerkræet lokker de mindre Rovdyr, og naar Havebrug og Agerdyrkning bliver almindelige, samler der sig et Utal af korn- og frugtæden de, navnlig mindre Dyr i og om Bygderne for at faa deres Del af den rige Høst og navnlig af Vinterforraadene. Adskillige af dem (Mus, Rotter, Spurve o. s. v.) tager ligefrem Ophold i eller ved Boliger og Udhuse, hvorfra det trods Menne- skets Anstrengelser har været umuligt at faa dem udryddet. Ogsaa disse Smaadyr virker dragende paa mindre Rovdyr. Den Kærlighed til Dyr, der er saa udtalt især hos lidet kultiverede Folk, og den Overtro, der er saa almindelig, at navnlig visse Fugle »bringer Lykke«, naar de frivilligt sætter Bo hos Mennesket, har ogsaa bidraget meget til at knytte mange Dyreformer nær til dette. Ogsaa lavere Dyr er tyede ind i Husene, og for dem har den kunstige Varme i disse spillet en væsentlig Rolle, idet den har muliggjort det for dem at brede sig med