Vor Klodes Dyr 1

DE PALÆARKTISKE DYR. man intet bestemt om, men man antager, at en sygelig, med Udsvedning af en klæbende Vædske forbunden Tilstand af Halerne er Grund til dens Opstaaen. Man har forskellige, vel konstaterede Beretninger om Fund af saadanne »Rottekonger«, ligesom enkelte af dem opbevares i Samlinger og Musæer. Brehm fortæller saaledes, at der Aar 1822 blev fundet 2 paa en Gang i Døllstedt ved Gotha. En Hule i en Staldbjælke rummede 42 mere end halvvoksne, rimeligvis Hk »sorte« Rotter. De var ved de sammenslyngede og sammen- klistrede Haler forenede til 2 Grupper, den ene paa 14, den anden paa 28 Stykker, og de syntes alle at være dygtig sultne men var for øvrigt normalt udviklede og sunde at se til. Deres Hule var holdt ordentlig ren, saa de maa være bleven passede og plejede af andre af deres Æt. Indbyrdes syntes de at forliges godt, hvilket næsten er det mærkeligste ved Historien. Det var ingen let Sag at skille dem ad, saa fast var Halerne forbundne med hverandre, men de taabelige Findere vidste Raad. De slog hele Mylderet ihjel og rev dem fra hinanden, thi ingen af dem havde Begreb om, hvilken stor og værdifuld Sjældenhed, de var falden over. Ogsaa i København skal saadanne Rotte- konger være fundne en eller et Par Gange At Mennesket overalt fører en forbitret Kamp mod saa besværlige Dyr, er ikke at undres over, men hid- til har de vist sig uudryddelige. Gode Rottekatte er, 11 aar alt kommer til alt, vistnok det bed- ste Middel imod dem, men de er ikke almindelige; fortrinlig Nytte gør ogsaa Ildere og Væs- ler. Ved Hjælp af Katte og Rotte- hunde, Gift og praktiske Fælder kan man dog i mange Tilfælde holde dem i Skak, hvor Forhol- dene ikke er dem særlig gun- stige. Noget stort venter man sig af en Bakterie, der rendyrkes paa »Institut Paste ur« i Paris; den har samme Virkning paa Rotter, som Musetyfus-Bakterien paa Mark- og Husmus, og Forsøg anstillede i Paris’s Kloaker, der som bekendt vrimler af Rotter, er faldet særdeles heldigt ud. I Naturen er denne Bakterie truffen hos Markmus, der var bukkede under for en epidemisk Sygdom, og man har ved visse Dyrkningsmetoder gjort den saa giftig, at den dræber ogsaa Rotterne meget ekspedit. Særlig de unge falder som Ofre for den, og det gælder derfor om gennem et længere Tidsrum at dræbe det ene nye Slægtled efter det andet, indtil de gamle, der sætter dem i Verden, er gaaet al Kødets Gang. Det er klart, at den Mængde smaa Pattedyr og Fugle, Gaarde og Huse samt deres Fig. 416. Husmaar.