Vor Klodes Dyr 1

ALLIKEN. 697 nærmeste Omgivelser vrimler af paa Landet, særlig om Vinteren, maa virke tillokkende paa mindre Rovdyr. Derfor træffer vi ofte bande Ilder, Hermelin og Brud (n. Sne- mus) bosatte i eller tæt ved saadanne Menneskeboliger, uden at de dog er bleven Hus- beboere i den Forstand som Husmaaren (Mustelafoina), der i vore Dage oftest har op- shaet sine Pauluner i Lader og andre Udhuse eller i alt Fald i Nærheden af dem, i Stakke, Stendiger o. 1. Den ligner paafaldende Skovmaaren men er dog lidt mindre end denne og mere lavbenet, ligesom den ogsaa har længere Hoved, kortere Øren og hvid Strube, Un- derhals og Forbryst. Syd- og Mellemeuropa samt Vestasien er dens Hjem, og den har sin Nordgrænse bl. a. i Danmark. I Norge og Sverrig er den ukendt, i Jylland og paa Fyen forekommer den ret almindeligt, paa Sjælland med tilhørende Øer træffes den kun sted- vis. Da den er en lidet hyggelig Gæst, hvor der holdes Fjerkræ, og da dens Skind er fint og højt betalt, efterstræbes den meget. Dels fanges den i Slagjærn, der sættes, hvor den har sin natlige Gang, thi den er.et udpræget Natdyr, dels jages den ud af sine Smuthuller af dertil oplærte Hunde og tages af disse eller skydes. Hvor man har sikret Duer, Høns o. s. v. mod dens natlige Visitter, burde den for øvrigt fredes, eftersom den er en ufor- sonlig Fjende af Rotter og Mus. Vi har allerede sagt, at den almindelige Spidsmus hos os og oftere Husspids- musen i sydligere Lande navnlig om Vinteren installerer sig i Husene, og det kan ogsaa nævnes, at et Par Flagermusarter, navnlig Dværgflagermusen og Nathusius’ Flagermus med Forkærlighed vælger Lofter, Kasematter o. 1. til Dag- og Vinterkvarterer. Af Fuglene har mange sluttet sig nær til Mennesket, i og paa hvis Bygninger de har vænnet sig til at yngle. Vi har nævnt adskillige Tilfælde: Klippeduen, der i Ori- enten ruger talrigt i til den indrettede Taarne, Hær fuglen, der overalt i Ægypten byg- ger Rede i Murhuller, Fluesnappere, Rødkælke og mange flere, der, hvor de ikke foruroliges, er tilbøjelige til at anbringe deres Reder paa eller klos op til Husene. I Kirke- taarne, Slotstaarne o. 1. Steder bygger Ta ar nfalke og Slørugler, og i Sibirien følger den hos os saa sky Ravn deres Eksempel. Paa lignende Vis har Alliken, n. Kaien (Cor- vus monedula), indrettet sig hos os. Den minder om en Due i Legemsform og Størrelse og er sort paa Ryg-, mørkegraa paa Undersiden, med graa Nakke og Kinder, og dens Stemme er forskellig fra andre Kragearters. Tidligere maa den overalt have bygget, som den mange Steder gør endnu, i Klippehuller og i hule Træer, men Slotte, Kirker, Fæst- ningsmure o. 1. frembød saa mange fristende Betingelser for Velvære, at den ikke kunde modstaa dem. Hvor Alliken ikke forfølges, bygger den derfor nu oftest slige Steder, men altid saaledes, at Reden staar dækket ovenfra. Største Delen af Europa, Nordafrika og Vestasien er Allikens Hjem, medens den østligere i Asien afløses af en meget nærstaaende Art (C. dauricus). I Norge yngler den hist og her op til Trondhjems Omegn, i Sverrig til Upsala og Falun; i Danmark er den al- mindelig i de fleste Egne, paa sine Steder forekommer den endog i næsten overvældende Antal. Hos os og nordligere er den Trækfugl, men den kommer tidlig, rejser sent og overvintrer ofte. I sydligere Lande er den Standfugl. Den bygger kolonivis. Reden er simpel: et Underlag af Smaakviste, dækket med Fjer, Uld og Haar, som den ikke sjældent skal rive af levende Dyr. Han og Hun holder trofast sammen ogsaa uden for Yngletiden, og de hjælpes ad med at ruge de 4 til 6 lyst blaagrønne, mørkt plettede Æg og med at Vor Klodes Dyr. 86