704
DE PALÆARKTISKE DYR.
PVJ<
Fig. 420. Graaspurv.
kunster. Gang efter Gang prøvede den en sagte Ktikken efter Gøgen, saa en Gøen efter
Hunden o. s. v., ak mens den nok saa fornøjet sad og baskede med Vingerne i den varme
Sol, undertiden afbrydende sine Øvelser, der altid blev givet mezzo voce, med et højlydt,
skingrende Hanegal. Til sidst blev den saa dreven, at dens Efterligninger var i højeste
Grad skuffende, og vi mindes at have set en gammel, skikkelig Bondekone staa paa Vejen
og stirre paa Virtuosen med et helt forbløffet og halvt forskrækket Udtryk i Ansigtet, som
var hun ikke sikker
paa, om der ikke var
noget overnaturligt
ved Fuglen De andre,
i Hus med den boende
Stære lærte den efter-
haanden noget af Kun-
sterne af, uden dog at
11 aa den i Fuldkom-
menhed, saa vi til sidst
levede omgivne af hele
Kor af imiteredeDyre-
stemmer. Saa et For-
aar udeblev den, dens
Skæbne havde naaet
den, som den naar os
alle, og dens Saga var
endt.
FangneStære er for-
nøjelige. De lærer ofte
at fløjte simple Melo-
dier korrekt, ligesom
de ogsaa kan tilegne
sig den Kunst at sige
nogle enkelte Ord.
End mere dagligdags end Stæren er hos
os Gr a asp urven (Passer dorn estic ns), vel
nok den Fugl, der har fulgt Mennesket videst
om. Da den er saa almenkendt, sparer vi os
at beskrive den, idet vi kun minder om, at Hannen kendes fra Hunnen ved sin sorte Strube
og Forhals. Formodentlig er det sydvestlige Asien dens oprindelige Hjem, hvorfra den i
en forholdsvis nyere Tid har bredt sig ud over Nordafrika og hele Europa. I Norden er
den almindelig næsten overalt, til langt op i de svenske Lapmarker og til det nordligste
Norge. Til Nordamerika blev den indført af sentimentale Personer, der ikke kunde und-
være deres vante Husfælle, men der er den, ligesom i Australien, hvortil den endnu senere
er bleven ført, bleven en sand Landeplage.
Graaspurven er overalt Standfugl, hvoraf man kan slutte, at den ikke kan være kræsen
med sin Kost. Frø, Frugter, Køkkenaffald o. 1. er dens daglige Føde, skønt den sikkert