Vor Klodes Dyr 1

74 VOR KLODES DYR. til begge Sider Oceandybder paa indtil en halv Mil og derover. De to brede Landtangers Sænkning er sandsynligvis sket ganske langsomt og saa umærkeligt, at en Forandring kun vilde kunne spores efter en lang Aarrække. Det er da let forstaaeligt, hvorledes et Fugletræk, der hidtil var foregaaet over sammenhængende Landstrækninger, blev ved at holde sig, først over Laguner og Sumpe, dernæst over snævre Stræder og sluttelig over betydelige Havstrækninger, uden at en eneste Generation af Fugle har kunnet mærke nogen som helst Forandring. Der er dog ingen Tvivl om, at denne Sørejse nutildags er yderst farlig for mange Fugle. Indtræffer der ugunstigt Vejrlig, drukner utallige af de Vagtler, der i uhyre Flokke sætter over Middelhavet. Nogle bliver altid tilbage i Syd- europa og overvintret der, ja enkelte forbliver endogsaa i Storbritannien (der ligeledes tidligere var landforbundet med Europas Fastland). Der er da ingen Tvivl om, at hvis Middelhavet blev endnu bredere, vilde Vagtlernes og adskillige andre Fugles Træk fra Europa til Nordafrika høre op, og nogle vilde blive fast knyttede til Afrika, andre til Europa. Krybdyrene har — bortset fra Havskildpadder og Havslanger — ikke bedre Be- tingelser end Pattedyrene for at passere Oceaner og Havindskæringer; men i øvrigt er der inden for de enkelte Grupper megen Forskelligartethed, dels i Henseende til deres Udbredelsesmidler, dels ogsaa med Hensyn til deres Evne til at modstaa ugunstige Livs- betingelser. Slangerne er i høj Grad stedbundne af Klimaet; i de tempererede og kolde Klimabælter bliver de mindre hyppige, og ud over 62 0 nordlig Bredde findes de ikke mere; meget høje Bjærgtoppe bebor de slet ikke, og paa Alpekæderne træffes de kun indtil 2000 Meters Højde. Nogle er efter hele deres Organisation og Livsbetingelser bundne til Ørkenerne, andre til Sump- og Marskegne, atter andre til de skovbevoksede Sletter. Floder svømmer de let over, men Have har de aabenbart kun faa Midler til at passere, thi man finder dem sjældent paa Oceanøerne. Øglerne er ligeledes hovedsagelig tropiske, men de gaar noget længere mod Nord end Slangerne og træffes ogsaa paa større Bjærghøjder. Paa Alperne forekommer de indtil over 3000 Meters Højde. Saavel Drivis som Drivtømmer kan de benytte til Udvandring, og man finder dem paa mange Øer, der hverken bebos af Slanger eller af Pattedyr. Padderne er mindre modtagelige over for Kulde end Krybdyrene og kan derfor gaa længere mod Nord; endogsaa hinsides Polarkredsen lever der Frøer (n. Froske). Ogsaa det amfibialske Liv giver dem større Udbredelsesevne — dog kun i de ferske Vande; Salt- vandet er lige dræbende for dem og for deres Æg, og derfor finder man dem da kun yderst sjælden paa Oceanøerne. Ligeledes indvirker de tørre Ørkenstrækninger ødelæg- gende paa deres Hud, og for dem er Ørken- og Havbælter derfor absolute Barrierer. Af de Fisk, der lever i de ferske Vande, træffer man som bekendt ofte de samme Arter i forskellige Flodsystemer, og de maa altsaa have Midler til at udbrede sig fra et Vandnet til et andet. Heftige Storme og Hvirvelvinde skal efter Øjenvidners Beretninger kunne slynge Vandmasser med Smaafisk og Fiskeyngel over ret betydelige Strækninger; i vulkanske Lande kan underjordiske Vandløbs Fisk ved pludselige Udbrud kastes højt til Vejrs, saaledes som Alexander von Humboldt har fortalt fra Sydamerika. Vade- og Svømmefugle kan transportere Fiskeæg fra et Vand til et andet, idet de slugte Æg under- tiden kan taale at passere igennem hele deres Tarmkanal uden at tage Skade. Desuden er mange Ferskvandsfisk i Stand til i større eller mindre Grad at vandre over Land, og