Vor Klodes Dyr 1

Forfatter: W. DREYER, J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 720

UDK: 5919

FØRSTE BIND

INDLEDNING

DE ARKTISKE DYR

DE PALÆARKTISKE DYR

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 800 Forrige Næste
DYRENES UDBREDELSE. 75 endelig er jo mange Sletteegnes Flodsystemer mere eller mindre nøje forbundne med hinanden, dels i deres Kildeegne, dels ved deres Munding (Deltadannelser). — Havenes Fisk synes ved første Øjekast at have et næsten ubegrænset Udbredelsesfelt; men dette er dog ingenlunde nogen almengyldig Regel. Temperaturforskelligheder danner for mange Arter en absolut Skranke, og for Kystfisk sætter store Dybder et lige saa bestemt Skel. De Insekter, der er i Stand til at flyve, raader maaske over flere Midler til at ud- brede sig over vor Klode end nogen som helst anden, højere organiseret Dyregruppe. Mange kan genneniflyve uhyre Afstande, og de smaa og lette Former er ofte udsatte for af Storme at blive drevne ud over store Strækninger af Oceanet. Hyppig træffer man dem mange Mil ude paa Søen. Man har Beretninger om, at uhyre Græshoppesværme i Flokke saa tætte som Snefog er dalede ned paa Madeira og endda havde saa megen Kraft tilbage, at de ikke straks standsede deres Flugt. Under sin Jordomsejling fandt Darwin en Dag om Bord paa Beagle en Græshoppe 370 engelske Mil fra nærmeste Land, og i bety- delig Afstand fra Sydamerikas Kyst fiskede han mange Biller op, der var drevne til Søs, men endnu intet havde lidt af Saltvandet. Alle andre Dyrs Udbredelsesmidler synes i endnu højere Grad at begunstige Insekternes Vandringer. En omdrivende Træstamme, der maaske kun huser et enkelt Pattedyr eller Krybdyr som Passager, kan befordre Hun- dreder af Insekter. I Londons Dokker kan man indsamle en Mængde tropiske Insekt- former, der er førte dertil med de fremmede Træsorter; ja man har endogsaa Eksempler paa, at Insekter er krøbne ud af Møbler, lavede af udenlandsk Træ, der havde henligget aarevis. De fleste Insekter formaar at leve mere eller mindre længe uden at faa Føde og er i det hele sejglivede. Disse Dyrs Udbredelse over vor Klode er da begunstiget paa mange Maader: Drivtømmer og tropiske Frugter, der skyller i Land paa Vesteuropas Kyster, Kokosnødderne, der krydser Oceanstrækninger fra Seyschellerne til Sumatras Strande, Vindene, der fører vulkansk Aske og Støv Hundreder af Mile omkring, og Stormene, der passerer Oceanerne, — alle disse Kræfter er i Stand til nu og da, maa- ske med lange Mellemrum, at flytte et Insektpar eller dets Æg fra dets Hjemstavn til fjerne Egne, hvor det kan give Oprindelse til nye Former. — Over alle disse gunstige Betingelser for Insekternes vide Udbredelse maa vi dog ikke glemme de Skranker, der begrænser denne. Netop fordi Insekternes utallige Former hver for sig er saa nøje til- passede til at udfylde en ganske bestemt Plads i Naturens Husholdning, til at være Led i een sammenhængende Kæde, kan de mindre let end mange andre Dyr rives ud af denne. Vi ved, hvorledes en Mængde Sommerfuglelarver kun kan leve af visse bestemte Planter; — altsaa kan det kun lidet fremme Artens Udbredelse, at de fuldvoksne Sommerfugle let kan forslaas af Vinden til andre Egne og Lande, hvor disse Planter ikke ogsaa vokser. Andre Insekter behøver til Livets Underhold hele Aaret igennem saftig Planteføde og kan derfor ikke leve uden for Troperne; atter andre er ved deres Levevis bundne til Ør- kener eller til Skove, til Bjærgvegetation eller til Ferskvandsplanter. De snyltende For- mers Liv er saa intimt knyttet til bestemte Dyrearter, at de kun kan fortsætte deres Bestaaen, hvor disse findes, og paa lignende Vis er de ved Forklædning beskyttede In- sekter bundne til bestemte Omraader. Endelig er Insekterne paa alle deres Livstrin i højere Grad end nogen anden Gruppe Landdyr udsatte for Fjendeangreb, og Tilstede- værelsen af mange Fjender i en fremmed Egn, der i øvrigt vilde frembyde gode Eksistens- betingelser, bliver derfor en vægtig Hindring for en fortsat Udbredelse. Kun naar vi har 8*