Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

88 SORTEHAVS- & FINLANDSRUTEN 11887 fortsatte Selskabet sine rastløse Bestræbelser for at udvide sit Virksomheds- felt ved Aabningen, Indarbejdelsen og Befæstigelsen af nye, faste Ruter. Der viste sig nemlig da tvende betydningsfulde Chancer, som ogsaa straks bleve grebne. Først og fremmest havde Ruslands gentagne Toldforhøjelser i Midten af 80 erne skabt en saadan Situation, at det blev fordelagtigt at forsyne Sydrusland med russiske Varer — i Stedet for fremmede toldpligtige — fra Østersøprovinserne og om- vendt, og Søvejen blev da den naturlige, eftersom Transporten ad Jærnvejen betingede en højere Fragt. Den 15. Oktober 1887 aabnedes derfor den saakaldte Sortehavsrute med det i England erhvervede ny Skib „Antwerpen“, medens tvende andre Skibe „Leopold II“ og „Georgios I“ bleve bestilte hos Burmeister &Wain. Farten blev lagt saaledes, at den udgik henholdsvis fra Set. Petersborg om Sommeren, Reval og Riga om Vinteren og med Anløb af Kjøbenhavn og Antwerpen gik videre til Tunis, Piræus, Smyrna, Constantinopel, Trebizonde, Batum og Odessa. Ved denne Linies Aabning lykkedes det Selskabet at opnaa betydelige Fordele og Lettelser i Sejladsen ved særskilte Konventioner med den belgiske og græske Regering. Kontrakten med den førstnævnte hjemler saaledes Selskabet Ret til officielt at benævne sig „sous le haut patronage du gouvernement beige“, medens dets Skibe ifølge Kontrakten med den græske Regering ere tilsikrede samme Be- gunstigelser i græske Havne som andre Staters regelmæssige Paketbaade. Endvidere sluttedes der Overenskomst med stedlige Dampskibs-Selskaber om Overtagelsen af Varer til Befordring af Gods til forskellige Kystbyer i Syrien og Grækenland til gennemgaaende Takster med Omladning i Smyrna og Piræus. — Omtrent samtidigt oprettedes Ruten Kjøbenhavn — Hangø, der paa- begyndtes med „Uffo“ og „Thy“ med ugentlig Fart om Sommeren, fortsættende til Set. Petersborg. Der opnaaedes straks Overenskomst med Statsjærn banerne i Fin- land om gennemgaaende Fragtrater til alle finske Jærnbanestationer. Med Udviklingen af sit Jærnbanenet indtraadte Finland i Rækken af de Østersø- lande, hvis Udførsel og Forbrug kan give baade rigelig og lønnende Beskæftigelse for Damperrum, og som derfor paa naturlig Vis hørte ind under et nordisk Damp- skibsrederis Omraade. —Endnu i 1876 havde Finland kun i alt 855 km. Jærnvej,