Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DEN FINSKE RUTE
89
men i Aarene 1883—86 forøgedes Jærnbanenettet med 751 km. Ved Aabningen
af Vasa—Tammerfors Banen fik førstnævnte Stad over Toijala Forbindelse med
Åbo, over Riihimäki med Hangø—Helsingfors og Set. Petersborg, medens Uleåborg
og Østermyra atter fik Forbindelse med Vasa—Tammerfors Banen. Den største
Del af Finland var derved sat i Samkvem paa den ene Side med Set. Petersborg,
paa den anden Side med Hangø, som er Finlands eneste isfri Havn, naar Vinter-
stormene da ikke ere altfor strænge.
Ved Aabningen af denne Rute var der saaledes føjet et nyt Led til den Række
af Linier, som fra Vest- og Sydevropa løbe sammen i Kjøbenhavn som til et
Fordelings-Centrum, hvorfra de atter udstraale til de forskellige Østersøhavne. —
I modsat Retning har i Særdeleshed Eksporten af finsk Smør til England over
Kjøbenhavn fremragende Betydning, og det er næppe for meget sagt, at Selskabet
ved i rette Øjeblik at skabe denne Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Hangø
hovedsagelig har bidraget eller rettere først har muliggjort den vigtige og stedse
stigende Transithandel, der i de allersidste Aar har udviklet sig i denne Branche
over Kjøbenhavn. Det skal dog straks her tillige nævnes, at naar Kjøbenhavn
ved sine Tilførsler af finsk — foruden af svensk og russisk — Smør allerede nu
er blevet en Stapelplads for hele Nordevropas Smørhandel, saa har hertil ogsaa
medvirket en anden betydningsfuld Omstændighed, nemlig Indførelsen af Told paa
Smør i Sverig (1888). Denne Told har dels frigjort en Mængde finsk Eksportsmør,
der ellers søgte til Sverig, men nu maa sælges andetsteds, dels har den vanske-
liggjort den tidligere Transitering af finsk Smør over svenske Byer, navnlig
Stockholm. — Aabningen af Hangøruten var saaledes et for den danske Handel
saare betimeligt Skridt.
Foruden Smøreksporten er den finske Udvandring til Amerika af virkelig Be-
tydning for Ruten, idet den stærke Strøm af Emigranter bekvemmest kan lægge
Vejen over Kjøbenhavn. —
— Hvad i øvrigt Farten paa Østersøen i 1887 angaar, da maa herom meddeles,
at en russisk Toldforhøjelse af 15 Kop. pr. Pud for Bomuld, for saa vidt den gik
over Landgrænsen, gav Anledning til, at større Partier, bestemte til Polen, tog
Vejen over Libau, i Stedet for som tidligere over Königsberg og navnlig Danzig,
til Fordel for Selskabets Libauruter. Samtidigt begyndte Eksporttrafikken fra Libau