Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

go FARTEN PAA KÖNIGSBERG OG PORTUGAL atter at stige, hvilket fortsatte sig i den følgende Tid, saaledes at den samlede Værdi fordobledes 1886—88, medens Kornudførslen i Kvantum endog steg til det tre- dobbelte. Hvad Farten paa Königsberg angaar, da var ogsaa denne i 1887 særdeles god som en naturlig Følge af den d. A. i det hele taget stigende Omsætning paa denne Plads. Der udskibedes saaledes i 1887 dobbelt saa meget russisk Korn som Aaret i Forvejen, og den søværts Udførsel var i det hele 383,000 Tons mod 227,000T. i 1888, hvilket ganske vist er et langt mindre Kvantum end for Set. Petersborg, Libau og selvfølgelig Odessa, men dog mer end for Riga, Sewastopol og Taganrogg. Det viste sig saaledes tydeligt, at Königsberg selv efter de Hindringer og Vanskeligheder, som de senere Aars Begivenheder have lagt i Vejen for dens Samkvem med Rus- land, dog har været i Stand til at hævde en efter Omstændighederne ret respektabel Stilling blandt de Pladser, der omsætte det russiske Korn. Mærkes skal det ogsaa her, at Kornudførslen fra Königsberg i de Aaringer, hvor det gik saa stærkt tilbage for Libau, nemlig 1883—86, holdt sig forholdsvis stabilere. 11887 anstilledes endvidere Forsøg med en Fart Østersøen—Kjøbenhavn— Oporto og Lissabon. — Hvad i øvrigt Middelhavsfarten angaar, da trykkedes denne i 1887 stærkt af en betydelig Konkurrence, navnlig fra Italien, idet mange Smaadampere, der gik til Middelhavet med Fisk og Træ, søgte at faa Returlast saa at sige til hvilken som helst Fragt. Men fra Efteraaret 1886 var Antwerpen bortfaldet som Anløbsplads for Middelhavsbaadene saavel for Udgaaende som for Hjemgaaende, idet: Godset til Østersøen var tiltaget saa stærkt, at man kunde spare dette Anløb, og derved blev Rutens Regelmæssighed og Betydning for hele Norden betydelig forøget.