Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
92
AARENE 1888-89
Denne Opgang kulminerede dog allerede i 1888, navnlig for Østersøens
Vedkommende, hvor de stigende Træfragter fra Sverig og Finland tvang det øv-
rige Marked op, medens samtidigt Kulfragterne dertil, navnlig henimod Aarets
Slutning, vare ualmindelig høje.
Endnu i 1889 holdt disse Fragter sig godt til Danmark og den forreste Del
af Østersøen, hvorimod Farten derfra for de russiske Pladsers Vedkommende i
Aarets sidste Del allerede begyndte at lide under en stærk Stigning af Rubelkursen
og under den tarvelige Høst i Rusland. Men i øvrigt var der i Aaret 1889 til sine Tider
en saa følelig Mangel paa Skibsrum, navnlig ogsaa paa Grund af de Krav, som
stilledes af den forøgede Trafik med Vin fra Middelhavet til Nordfrankrig, at de
fleste store evropæiske Rederier med regelmæssige Ruter ikke kunde holde disse
ved lige med egne Skibe, — deriblandt heller ikke D. F. D. S. Der blev derved
trukket en Del Dampskibe ud af det almindelige Fragtmarked, men herigennem
blev der samtidigt skabt et saa stort Begær efter Skibsrum i dette, at der fra alle
Sider, efterhaanden som Aaret gled, blev sat flere og flere ny Baade i Vandet.
Henimod Aarets Slutning syntes det, som om Begær og Tilbud efter Tonnage
omtrent balancerede, men i 1890 overskred den almindelige Udvidelse af Damp-
skibsmateriel langt Efterspørgslen, og dermed var den gode Tid forbi.
De gode Konjunkturer i 1888—89 kom selvfølgelig ogsaa D. F. D. S. til gode,
om end, som naturligt var, i mindre Grad end mange andre Selskaber paa Grund
af dets faste Ruter, hvis Stykgodsfragter ikke saaledes kunne følge med det al-
mindelige Fragtmarkeds Svingninger.
I 1888 gav dog Udfragterne fra Østersøen og Sortehavet stor Fortjeneste,
medens derimod Hjemfragterne fra Bordeaux og Middelhavet væsentlig holdt sig
paa samme Standpunkt som i 1887.
Særdeles lønnende var navnlig Sortehavsfarten i den sidste Halvdel af
1888, idet Kornudførslen paa Grund af de i Sydrusland ophobede store Forraad
og den daarlige Høst i Vestevropa kunde beskæftige en ualmindelig Mængde Ton-
nage paa højst fordelagtig Maade. Fragterne til Kontinentet og England fra Odessa
gik fra 151 pr. Ton Tallow i Januar gradevis op til det dobbelte i Oktober—No-
vember. Derefter faldt de vel atter pludselig til i6|, men kun for igen at stige i