Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1891

Forlag: Fr. G. Knudtzon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 61

UDK: 061.5(489) for

DOI: 10.48563/dtu-0000198

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
SORTEHAVSFARTEN 1888-89 93 Begyndelsen af 1889 til 23—24 , hvorefter de den øvrige Tid af Aaret svingede omkring 20;. I det hele taget synes Ruslands Eksport, navnlig af Korn, mere og mere at tage Vejen over de sydlige Havne, i Stedet for som tidligere over Østersøhavnene. Fra 1888—89 har saaledes Rostow ved Don overfløjet baade Set. Petersborg, Libau og Riga med Kornudskibninger. I 1889 udførte saavel Rostow som Niko- lajew mer end Set. Petersborg, i 1890 tillige mer end Libau. Samtidigt har Odessa i en Række af Aar hævdet Pladsen som det største Hovedudskibningssted for Sæd. Det er imidlertid ikke alene Korneksporten, der har taget saa stærkt et Opsving fra Havnene ved Sortehavet, men da ogsaa Dyrkningen af Vin, Frugt og Bomuld i Sydrusland i de allersidste Aar har gjort rivende Fremskridt, ligesom ogsaa Ud- vindingen af Nafta, Stenkul og Salt drives efter en stedse større Maalestok, saa er i det hele Vareudførslen fra Sortehavet i stadig Stigning. — Samtidigt medfører den pludselige Opblomstring af Agerbrug og Industri en betydelig Indførsel af Maskiner, Raastoffer o. s. v. — Blandt de Pladser ved Sortehavet, hvis fremadskridende Udvikling er af særlig Betydning, skal særlig nævnes Batum. Da denne By i 1878 ved Freden i Set. Stefano kom i Ruslands Besiddelse, var den ca. 50 Km. i nordøstlig Retning derfra beliggende Havn Poti den betydeligste Udførselshavn for Kaukasuslandene, idet den da var det eneste Endepunkt ved det sorte Hav for den i 1872 anlagte transkaukasiske Bane til Tiflis. Denne Bane, der senere er bleven forlænget til Baku ved det kaspiske Hav, gennemskærer et stort Opland, der kun venter paa flittige Hænder til Kanalisering og Opdyrkning for atter at blive et af Verdens rigeste Kornkamre som forhen, inden de uophørlige Krige havde lagt Landet øde. — Baku er Overfartsstedet mellem den transkaukasiske og den transkaspiske Bane paa den anden Side af det kaspiske Hav, hvilken sidste Jærnvej i 1889 med de største Anstrængelser er bleven ført gennem uhyre Sandørkner til Samarkand, over Merv og Bokhara, i en Længde af 900 Km. Desuden er Baku Centrum for en stor Petroleumsdrift, hvis Produktionsmængde fra 1873 er vokset til over det tredive- dobbelte. Vel tager den større Del af Produktionen Vejen ad Wolga til Forsyning af selve Rusland, men ikke ringe Mængder føres dog med Jærnbanen til Sortehavet, bestemte for Udlandet.