Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
g6
SELSKABETS FARTER 1888-89
sluttet Konkurrencekamp med Firmaet L. F. Matthies & Co., der hidtil ene havde
underholdt en Fart mellem Hamborg og Konigsberg, dog ikke med regelmæssige
Afgange. Dette Firma optog derfor Farten paa Kjøbenhavn een Gang ugentlig,
hvad der atter førte til, at Selskabet udvidede Farten til ogsaa at omfatte Danzig
og Stettin (hvortil da i Reglen Varerne omlades i Kjøbenhavn;. Som Følge deraf
blev ca. 8 Skibe beskæftigede i disse Farter, og da dette endnu ikke forslog, men
Selskabet alligevel ikke selv havde tilstrækkeligt Materiel, maatte man endog leje
fremmede Skibe — indtil 5 paa een Gang — for at møde Konkurrencen og ved-
ligeholde de regelmæssige Ruter. Desuden anskaffedes til denne Fart i 1888 „Jo-
lantha“ (772 Tons), i 1889 „Pregel“ (697 Tons). — Godsmassen fra Hamborg
var da ogsaa bægge Aarene 1888—89 overordentlig betydelig, ligesom ogsaa Ski-
bene fandt rigelig Ladning fra Østersøen, i Reglen med Komplettering til Kjøben-
havn, hvor der igen indladedes Gods til Hamborg. Fragterne vare imidlertid, som
de foran berørte Omstændigheder lod vente, særdeles lave, saaledes at der f. Eks.
for Korn og Sprit fra Østersøen i 1889 ikke opnaaedes højere Fragter til Hamborg
end til Kjøbenhavn. —
— Trafikken mellem Østersøen og Østengland—Antwerpen over Kjø-
benhavn var i Aarene 1888—89 i særdeles høj Grad præget af Danmarks ejen-
dommelige økonomiske Stilling. Tvende Omstændigheder vare karakteristiske for
denne: dels det af Mejeridriftens rivende Udvikling fremkaldte Masseforbrug af
Foderstoffer, dels den pludselige og voldsomme Forøgelse i Udførslen af Flæsk,
som det ovenfor omtalte Indførselsforbud mod Svin i Tyskland gav Anledning til.
Da de herværende Lagre af Foderstoffer paa Grund af den lange Isvinter
1 887—88 vare saa godt som udtømte ved Foraarets Begyndelse, og samtidigt Byg-
høsten i 1887 gav gode Kvaliteter til Udførsel, stilledes der paa Grund af Landets
voksende Antal af Andelsmejerier store Krav til Indførslen af Klid, Oliekager, Foderbyg
og Havre i 1888. Da vor ringe Byghøst 1889 tilTrods for en mindre god Kvalitet lige-
som det foregaaende Aar fandt ivrige Købere i England og dette Aar ogsaa i Tysk-
land, medens Mejeridriften herhjemme stadig udvidedes, og da hertil kom en næ-
sten enestaaende Tørke i Forsommeren, voksede Importen af Foderstoffer og
Foderkorn end yderligere i 1889. Fra Østersøhavnene førtes der som Følge heraf
i 1888—89 store Mængder saavel af Korn som af Oliekager og Klid til Kjøbenhavn,