Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
98
FARTERNE 1888-89, 1890
Linien Smolensk—Orel—Griasi—Woronesch—Swierowo beliggende Stationer have
efter disse Tariffer lige Fragtrater til Königsberg og Libau. Denne Linie selv og
de Øst for samme beliggende Stationer have derimod,en Fragt, der er 5Il2Rbl.pr.
Waggon højere til Königsberg end til Libau.
Ogsaa overfor Danzig blev imidlertid Königsberg ved den ny Tarif stillet
ugunstigere til Trods for, at Vejen er 117 Km. længere. Dette har navnlig Betyd-
ning for russisk Klid, i hvilke Forretningen i den allersidste Tid som Følge heraf
er gaaet mer og mer fra Königsberg over til Danzig.
Ogsaa Farten til Königsberg var forholdsvis mindre god i 1889. Speditions-
forretningen i Masseartikler paa Rusland gaar i det hele mer og mer tilbage. I
1883 opnaaedes vel nogenledes Ligestilling med Libau, Riga og Reval med Hen-
syn til Ruterne for Gennemgangstrafikken til Moskau, men man var da allerede
kommet aarevis bagefter de russiske Havnestæder. I de sidste Par Aar indføres
af Speditionsgods kun Vin og The i store Kvantiteter, men selv Theimporten gaar
tilbage, da der befordres stedse stigende Mængder direkte fra China til Rusland via
Odessa.
Omladningen og Viderebefordringen af Gods med Selskabets Skibe her
i Kjøbenhavn voksede særdeles stærkt. I 1888 var der saaledes 28,000 Spedi-
tioner, i 1889: 34,500. Ogsaa Pramflaaden maatte derfor forøges.
Efter det for Skibsfarten saa gunstige Aar 1888—89, hvor D. F. D. S. for sit
Vedkommende kunde give Udbytte af henholdsvis i2I|3 og io°|o, følger atter, som
ovenfor allerede antydet, en ugunstig Periode, der endnu ikke den Dag i Dag
er afsluttet. Som Aarsag hertil maa først og fremmest nævnes de to foregaaende
Aars betydelige Udvidelse af Dampskibsmateriel, der har fremkaldt en saadan
Overflod af Tonnage, at Tilbudet stedse har været større end Begæret. Medens
dette Forhold trykkede Fragterne og altsaa forringede Indtægterne, kom hertil i 1890
stærke Forhøjelser af Udgiftsbudgetterne som Følge af stærkt stigende Priser paa
Bunkerkul, højere Dokafgifter, højere Hyre og Arbejdspenge. Endelig skabte de