Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

SORTE- OG MIDDELHAVSFARTERNE 1S90 101 Tallow fra Odessa til England og Continentet, men i Foraaret faldt de efterhaanden til 15 å 14I. Som Følge af Beretninger om gode Høstudsigter blev der vel saa i April indgaaet betydelige Afslutninger om Korn paa Levering, og i England sik- rede man sig Tonnage til 18 å 20|. Men saa snart det begyndte at rygtes, at Sydruslands Høst vilde blive lille og slet, faldt Fragterne, under Indtryk af det be- tydelig ringere Kvantum, der blev til Eksport, i Forhold til de mange paa Spekula- tion befragtede Dampere, og fra 21 i August til London—Hull—Antwerpen gik de ned til 12!. Aaret sluttede med Fragter omkring 15 . Medens Sejladsen fra Sortehavet under disse Omstændigheder maatte berede Selskabet en Del Skuffelser, fandt man sig dog temmelig skadesløsholdt ved den livlige Udvikling af Stykgodstrafikken fra Set. Petersborg og Antwerpen til Sorte- havet. — Desuden fandt hele denne Fart en yderligere Støtte i Transporten af Korktræ fra Kysten af Nordafrika (Bona og Algier) til Rusland. Da Korken for Størstedelen kan lades paa Dækket, tjentes herved ret gode Ekstrafragter. — De tidligere Aaringers store Udførsel af Sprit fra Østersøen til Middel- havslandene, særlig Spanien, blev i 1890 stærkt hæmmet af den stigende Rubel- kurs og de herpaa støttede forcerede Haussespekulationer, der fra Efteraaret af endog drev Prisen over 100 0 0 op. Hertil kom en afgjort slet Kartoffelhøst for bægge de store Eksportlande i denne Artikel, Rusland og Tyskland. Da nu netop Selskabet i 1890 udsendte den første Fartplan, med regelmæssige Afgangsdage hver 10. Dag til Barcelona, Taragona, Valencia, Malaga og Cadiz og hver 20. Dag til Marseille, Genua, Livorno, Neapel og Sicilien, kneb det til Tider med at faa fuld Beskæftigelse for Skibene i denne Fart, hvilke nemlig som Følge af Fartplanens Ud- sendelse vare bievne forøgede med „J. C. Jacobsen“ (1227 Tons) og „Baron Stjern- blad“ (999 Tons). Ikke desto mindre lykkedes det dog med faa Undtagelser. — Trafikken fra Middelhavet var ogsaa om Efteraaret yderst livlig, navnlig paa Grund af den aldeles overvældende Drueavl i Provinsen Valencia i Spanien, der fandt saa meget villigere Afsætning, som Aarets tropiske Hede i Levanten havde formindsket Eksporten af Rosiner derfra ganske overordentligt. Ogsaa i Vin, Olie og Kork blev der befordret store Poster, hvortil den regel- mæssige Forbindelse navnlig synes at have bidraget. Som sædvanlig anløb de hjemgaaende Middelhavsdampere Havre, som til