Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SELSKABET I 1891
103
men hertil kommer ogsaa, skønt i mindre Grad, den saakaldte Fyrbøderstrike,
som uden forudgaaende Forhandling erklæredes Selskabet d. 14. Maj med Fordringen
om en Lønforbedring, der lavt anslaaet vilde andrage ca. 170,000 Kr. om Aaret.
Det vil endnu være i frisk Minde, hvorledes denne Strike herhjemme kun fandt
Støtte hos de daarligere Elementer i den egentlige Sømandsstand, og det var derfor
forholdsvis let for Selskabet at finde ny Besætning. Egentlige Vanskeligheder bleve
kun beredte Selskabet gennem de Strikendes Forbindelse med „The Labour Union“
i England, der modsatte sig de danske Skibes Udlosning i Newcastle. Det lykkedes
imidlertid Selskabet ved sine egne Folk at faa Losningen udført, og da saaledes hvert
eneste Forsøg paa at sinke Farterne stedse strandede paa dets Mandskabers Hen-
givenhed og Loyalitet overfor Selskabet, gled efterhaanden Arbejdet atter ind i sin
gamle rolige Gænge.
Over Selskabets Virksomhed i 1891 lader der sig endnu ikke paa det nær-
værende Tidspunkt førend Regnskabsaarets Afslutning vinde den til en nærmere
Beretning nødvendige Oversigt. Man skal derfor indskrænke sig til at meddele, at
Selskabets Flaade d. A. er bleven forøget med „Castor“ til Middelhavsfarten, „Tejo“
til Farten paa Oporto og „Viking“ til Hamborgruterne, medens „Botnia“ er under
Bygning (jfr. ovf.) til Hangøfarten. Hamborgruterne ere udvidede til ogsaa at omfatte
Libau, saaledes at der nu fra Hamborg sejles een Gang ugentlig til Königsberg og
Danzig, een Gang hver 14. Dag til Riga og Libau. Til Kjøbenhavn ankommer
der paa denne Maade Skib fra Hamborg 3 Gange ugentlig.
Libauruternes Betydning er i øvrigt bleven ikke saa lidt svækket ved det
nyeste Udslag af den russiske Jærn banepolitik. — Forinden Set. Petersborg fik
sin Søkanal, var Staden som Handelsby nærmest i Tilbagegang. Aarsagerne hertil
vare dels de besværlige Havne- og Lægtringsforhold, dels det store russiske Jærn-
bane-Selskabs bureaukratiske Holdning. Til Trods for at dette Selskab raader over
den korteste Jærnvej fra Set. Petersborg til Moskau, vedblev den dog at opretholde
høje Takster, medens Reval gennem den baltiske Jærnbane, Riga gennem Riga—
Dünaburger-Banen og Libau gennem Libau—Romny-Banen, den ene efter den