Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1891

Forlag: Fr. G. Knudtzon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 61

UDK: 061.5(489) for

DOI: 10.48563/dtu-0000198

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
SELSKABETS STILLING OVERFOR STATEN 107 Skibsafgift. I det hele taget ere dog Afgifterne til Staten, der navnlig i Begyndelsen af Selskabets Virksomhed vare overordentlig trykkende for Selskabet som for Skibsfarten i det hele, efterhaanden, som Aarene ere gaaede, lettede mer og mer. Skibsafgiften af Indenrigsfarten blev saaledes hævet ved Loven af 16. Juni 1879, Skibsafgiften for den udgaaende Udenrigsfart ved Loven af 1. April 1887; Konsulats- gebyrene ere nedsatte med 30—4O°io ved Loven af 5. April 1888, og endelig er der ved Frihavnsloven stillet i Udsigt, at den sidste Rest af Skibsafgiften skal bortfalde samtidigt med, at Frihavnen i sin hele Udstrækning aabnes for Driften. Det samme vil da blive Tilfældet med den kjøbenhavnske Havneafgift i sin nuværende Form, hvorefter den udelukkende hviler paa Skibene. Af denne Afgift udreder Selskabet omtrent Halvdelen. Med Hensyn til dens eventuelle Bortfalden maa det dog vel tages i Betragtning, at den fortsatte Udredelse saavel af Skibs- som af Havneafgiften indtil Frihavnens Aabning (1895—96) sikkert udelukkende er begrundet i Hensynet til Frihavnsanlægets Bekostelighed, saaledes at Selskabet i disse Aaringer indtil da egentlig talt kan siges at udrede en Del af Anlægsomkost- ningerne. Størrelsen af dette Beløb kan med et rundt Tal anslaas til i^4 Mill. Kr. Selskabet er saaledes en af Landets store direkte Skatteydere, og Afgifterne til det Offentlige ere endogsaa her i Landet forholdsvis høje, henimod 3 Gange saa høje som i tyske Havne og dobbelt saa høje som i engelske Havne. I det hele taget er de fleste evropæiske Landes Handelspolitik overfor Dampskibsfarten i Modsætning til Danmarks denne, at man ikke alene saa vidt muligt søger at lette den for ethvert Tryk, men endogsaa subventionerer de Selskaber rigeligt, der paatage sig at drive lignende for det paagældende Lands Handel vidtstrakte og vigtige Farter, som ,,Det Forenede Dampskibs Selskab“ paatager sig for den danske Handel. Saaledes modtager ,,la Compagnie des messageries maritimes“ ifølge Lov af 7. Juli 1887 et aarligt Statstilskud af 12,8 Mill. Frcs. for Besørgelsen af Farten paa Middelhavet, Atlanterhavet, de østasiatiske Farvande og Avstralien. ,,La com- pagnie générale transatlantique“ oppebærer 5,5 Mill. Frcs. aarlig alene for New- York-Linien. — Den tyske Stat yder „Norddeutscher Lloyd“ Understøttelser til et Maksimalbeløb af 4 Mill. R|. for Opretholdelsen af forskellige oversøiske Damp- skibslinier, den spanske Stat „Compaiiia transatlantica“ 8,4 Mill. Pesetos i samme Anledning, — Rusland, Italien, Østerrig, Belgien, Portugal, Grækenland, Brasilien, 14*