Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

G. P. A. KOCHS DAMPSKIBS-FORETAGENDER 3 man fik bygget Skibet „Princess“. Desto værre var man uheldig med dette sidste Skib, som havde en mangelfuld Kedel; men i 1861 fik man det lykkelig solgt til Garibaldi. Derefter kom „Aurora“, bygget som en Efterlignelse af „Princess“, __ „Princess“ i mindre Format —, der gaar den Dag i Dag. Ved Køb anskaffedes endvidere „Vesper“ og „Diana“ (1856), hvilke Baade brugtes til Farten mellem Korsør—-Flensborg—Kiel. Nævnes maa ogsaa det nybyggede Skib „Sylphiden“, der gik i Fart paa Øerne. — I 1857 blev >>Heimes købt 1 Skotland til Farten paa Odense, som blev paa- begyndt efter Bierfreunds Opmuntring. Det viste sig dog snart, at Baaden aldeles ikke egnede sig til denne Fart, og i Aaret 1859 blev den derfor ombyttet med „Fiona“. — Endelig ejede Koch & Henderson endnu et Skib, nemlig „Arcturus“, som gik i islandsk Fart. I mangfoldige Aar var Postfarten paa Island bleven dreven med Sejlskibe (til- hørende Firmaet Fried. E. Petersen). Men i November 1857 gik Sejlskibet „Sø- loren“ under. Den gik ud med en sydvestlig Kuling, som snart blev til en frygtelig Storm, og forliste under Snefjældsjøklen med Mand og Mus. Straks i 1858 foreslog da Koch Regeringen at besørge Postfarten paa Island med et Dampskib. Regeringen gik ikke alene ind herpaa, men laante endog Koch Penge til Anskaffelsen af et passende Skib. Det blev „Arcturus“, som egentlig beå „Victor Emanuel“ og var et engelsk Skib, bygget i 1856. Det blev oprindeligt lejet fra England i 1858 og gik først i 1859 definitivt over til dansk Ejendom. Dette Skib gik derefter, op til Slutningen af 6oerne, i Regeringens Fart med 5 til 7 Ruter om Aaret. — I 1856 lykkedes det videre Koch ved Hjælp af Edv. J. Hvidt, Vaterskout Poulsen, D. Halberstadt, V. Benzon m. fl. at faa dannet ,,Det almindelige danske Dampskibs-Selskab“, som blev stiftet for at virke hen til, at Nord- og Østersøfarten efterhaanden kunde komme under dansk Flag. Selskabet begyndte med Damp- skibene „L. N. Hvidt“, „Odin“ og „Thor“. Da Øresundstolden Aaret efter blev hævet, kom der en god Tid for den danske Skibsfart, navnlig dog for Englandsfarten. Men forskellige Uheld hindrede Selskabet i til fulde at udnytte disse gunstige Forhold. Saaledes havde „L. N. Hvidt“ i Be- 1*