Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
FARTEN PAA ANTWERPEN
gyndelsen af 6oerne en Kollision som forhindrede det fra nogensinde
at komme til England, hvor man risikerede, at Skibet blev belagt med Embargo.
Dette Uheld gav imidlertid Stødet til Dannelsen af en hel ny Rute for den danske
Skibsfart. Man forsøgte først at anbringe Skibet i Fart paa Amsterdam, men dette
mislykkedes fuldstændig overfor det kgl. hollandske „Stoomboot Maatschappij“. Da
fattede C. P. A. Koch den heldige Plan at bringe Antwerpen i regelmæssig, hyppig
Dampskibsforbindelse med Kjøbenhavn og Østersøen, — en Plan, der af de fleste
paa den Tid i Antwerpen betragtedes som praktisk uigennemførlig, fordi man
endnu troede paa, at Sejlskibene vedblivende vilde beholde Overvægten.
Efter at Belgien i 1830 havde løsrevet sig fra Holland, dekreterede dette Land
en Afgift paa Skibe, der passerede Scheldeflodens Munding, som var i Hollændernes
Besiddelse. Til Trods for Antwerpens Beliggenhed ved en Vandvej med over 30 Fods
Dybde lige op til Byen var derved Forbindelsen med Havet saa vanskeliggjort, at
omendskønt den belgiske Stat udredede Halvdelen af Scheldetolden, kunde Sejladsen
paa denne Stad dog ikke udvikle sig paa sin naturlige Maade.
I Begyndelsen af 6oerne gik imidlertid den hollandske Regering ind paa at af-
løse Scheldetolden ved en Kapitalisering af Indtægterne paa lignende Maade, som
Danmark havde hævet Sundtolden i 1857.
Det var derfor det rette Tidspunkt, hvorpaa Koch kom til Antwerpen for at
faa aabnet den planlagte Østersørute (først til Stettin, senere til Königsberg). Far-
tens hurtige Udvikling godtgjorde ogsaa tilstrækkeligt, at der var grebet rigtigt. Fra
den første Begyndelse af var der rigeligt med Gods, hvad der jo ogsaa kun var en
naturlig Følge af Antwerpens vide industrielle Opland og dets Forbindelse med de
store tyske Vandveje. Men Ruten betjentes dernæst ogsaa med en Regelmæssighed,
der straks befæstede det gode Ry hos Antwerpens Handelsstand, som de danske
Dampskibe stedse siden have vidst at bevare.
Af „Det almindelige danske Dampskibs-Selskab“s øvrige Skibe gik „Thor“
under, ligesom ogsaa et engelsk Skib, der blev lejet i Stedet for 1858 („Colonist“),
kæntrede i Nordsøen. I Stedet for kom senere Dampskibet „Phönix“. Disse for-
skellige Uheld og Tab gjorde Selskabets Stilling mer end almindelig vanskelig.