Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

6 H. P. PRIORS DAMPSKIBS-FORETAGENDER uheldigere for ham, som han havde deponeret Størstedelen af sine Værdipapirer for en betydelig Restsum, han skyldte i Skotland paa tvende der bestilte Skibe, nemlig „Aalborg“ og „Freja“. Dette sidste blev imidlertid efter Overenskomst tilbagesolgt til Bygmesteren i Skotland, og det lykkedes derved heldigt at faa løst og ophævet de Forviklinger og Vanskeligheder, som „Cimbria“s Forlis havde voldet ham. I den følgende Tid gik Priors Rederiforretning atter frem som en naturlig Følge af det voksende Handelssamkvem mellem indenlandske Pladser og mellem disse og Norge, hvorpaa der ogsaa med Held anlagdes Ruter. Der blev derfor efterhaanden anskaffet ikke mindre end 5 ny Skrueskibe, nemlig „ Fylla “, „Falken“, „Ørnen“, „Saxo“ og „Uffo“. Af disse solgtes dog „Falken“ snart igen til et Sel- skab i Neapel. Samtidigt med, at det Priorske Dampskibs-Foretagende gik fremad, gik det mere og mere til Agters med „Iris“. I Begyndelsen af 5oerne tjente det vel stolte Penge paa Kreaturtransport fra Jylland til Kjøbenhavn. Men dette Held fristede netop Rederne til at lade bygge et nyt Skib „Juno“, hvormed man havde alle- haande Uheld. Først var Skibet for langt til at kunne ligge ved Toldboden for at losse Kreaturerne —, om Passagererne maatte lade sig færge over, tog man i hine Tider mindre Hensyn til. Da man saa fik skaaret et Stykke bort agter ude, kom Skibet til at rulle for stærkt; samtidigt var det en vældig Kulsluger o. saal. v. „Iris“ vedblev vel at hævde sin Plads i Publikums Gunst, men da Kreaturtransporten efterhaanden tog af, maatte Farterne dog til sidst (1857) indstilles. „Juno“ blev solgt til Norge allerede i 1853, medens „Iris“ endte sine Dage som Bolværk i sit gamle Vinterkvarter paa Bodenhoffs Plads. Vor første Dampskibs-Historie har endnu en tredje Skikkelse at opvise, ved hvilken vor Opmærksomhed maa dvæle, nemlig Paul Petersen. Næst efter Prior har han maaske haft størst Fortjeneste af Dampskibsfartens Indførelse i vore