Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

IO DEI' FORENEDE DAMPSKIBS SELSKABS DANNELSE sørgeisen af Englandsfarten, hvis stigende Betydning allerede stod ham klart, søgte han i Aaret 1866 gennem sine Forbindelser i England at danne et nyt Selskab: „The Anglo-Danish Steam-Navigation Company“. Der var allerede bestilt 4 Skibe hos Andrew Leslie & Co., Hebburn, men inden de endnu vare færdige, indtraf en uventet Begivenhed. Allerede i Maj 1866 stansede Overend, Gurney & Co. i London sine Betalinger, og dette gav Stødet til en fuldstændig Krise, hvis dybere liggende Aarsag vistnok har været altfor store Kapitalers pludselige Fastbinden. Følgen var den almindelige Ængstelse og Usikkerhed, der under saadanne Forhold saa at sige griber alle. Kochs engelske Forbindelser trak sig for deres Vedkom- mende tilbage, og dermed var hans Foretagende, om end ikke fuldstændig strandet, saa dog løbet paa Grund. Da var det, at Privatbankdirektør C. F. Tietgen under de Forsøg, der fra forskellig Side bleve gjorte paa at sikre de bestilte Skibe for den danske Handels- flaade, fattede Ideen til en Sammenslutning mellem Danmarks daværende 3 største Rederiforretninger (nemlig „Koch & Henderson“, ,,H. P. Prior“ og ,,Det alminde- lige danske Dampskibs-Selskab“) til eet stort Aktieselskab. Skulde der skaffes Kapital til Sikring af de 4 nybyggede Skibe, maatte det nemlig ske ved et ekstraordinært Skridt, thi ad almindelig Vej og paa almindelig Vis var dette under de givne Tidsforhold saa at sige ugørligt. Dog var dette ikke Hovedsagen. Men der aabnede sig her for Tietgens Blik en pludselig Mulighed for at sammenknytte indenlandsk og udenlandsk Dampskibsfart, saaledes at disse, ifølge deres hele Natur forskelligartede Virksomheder, hvis Udvikling og Trivsel bero paa helt forskellige økonomiske Vilkaar, Betingelser og Forudsætninger, gen- sidig kunde støtte og ophjælpe hinanden for i deres Forening først for Alvor at fremme Landets Handel og Omsætning. Navnlig vilde Udenrigsfarten vinde et sikkert Rygstød i Indenrigsfarten, som altid lettere end hin kunde overses og be- herskes, og som altid vilde være relativt uafhængig af det almindelige Fragtmarkeds vekslende Konjunkturer. Og denne sidste Fart vilde paa sin Side gavnes ved at bringes i Forbindelse med de udenlandske Linier, en Forbindelse, som i 1866 fuld- stændig savnedes til største Fortræd for Provinsernes Handel. Da der nemlig manglede gennemgaaende Takster fra Udlandet til Danmarks forskellige Købstæder, var Følgen den, at disse stadig maatte lade deres Varer gaa over Kjøbenhavn. Ogsaa