Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

KJØBENHAVN - MALMØ 25 Der faldt nu over Indehaverne af Sundfarten en Tryghed, som grænsede til Overmod. Paa anden Maade er det i alt Fald vanskeligt at forklare den Misfor- nøjelse, som i de nærmest følgende Aar bemægtigede sig det store Publikum paa bægge Sider af Sundet. Der klagedes over det slette Materiel, som dog i 1861 havde faaet en heldig Forøgelse i det store nybyggede Skib „Malmø“, over slet Betjening, mangelfulde og upraktiske Fartplaner, høje Takster o. s. v. Der begyndte derfor at dukke Tanker op om at skabe ny Konkurrence-Fart i Sundet, særlig paa Ruten Kjøbenhavn—Malmø, for atter at skaffe Publikums naturlige og berettigede Fordringer Fyldest. Og hvor dristige end saadanne Planer kunde synes overfor det kompakte Selskabs Overmagt og Eneherredømme, saa behøvede Planen om et nyt Konkurrence-Foretagende blot saa at sige at fremsættes for øjeblikkelig at samle Kapital. Det var fra Kjøbenhavn, — som hidtil havde forholdt sig mærkelig passiv overfor de øvrige Sundstæders Skalten og Valten med en Rute, der dog i første Linie vedkom Kjøbenhavnerne, — at Tanken udgik. Men hinsides Sundet fandt den straks varm Tilslutning, navnlig i Lund. I Begyndelsen af 1872 stiftedes Dampskibs-Selskabet „Kjøbenhavn-Malmø“ efter en d. 9. Januar udgaaet Indbydelse til Aktietegning fra de Herrer E. Friis, H. Fritsche, Hans Friis, S. I. Kalkar og Svend Petersen. Der blev straks bestilt 2 Jærnhjuldampskibe af bedste Konstruktion hos Bur- meister & Wain („Gefion“ og „Gylfe“). Men for straks at gøre Virkningen af det ny Selskabs Dannelse følelig, blev Farten allerede begyndt i Juni Maaned med det hertil erhvervede „Arboga“, som fik Navnet „Lund“. Den ny Konkurrence viste sig yderst generende for de forenede Interessent- skaber. Malmø-Selskabet, som var den største Parthaver og den egentlige Hoved- modstander paa Malmøruten, kunde allerede i 1872 ikke give noget Udbytte, og hertil kom i 1873, at saavel dette Selskab som dets øvrige Deltagere i Sundfarten belaste- des med meget store Reparationsudgifter. Samtidigt begik man fra de Forenedes Side det Misgreb at tage hele Reservefonden i Beslag til Indkøbet af en skotsk Dam- per „Øresund“, der blev sat i Fart Juni 1873, idet man nemlig troede ved et sligt dristigt Coup at kunne vinde Forspringet i Konkurrencen. Men dette va-banque Spil tabtes, ikke alene fordi „Øresund“ viste sig at være meget kostbart at holde i Fart, men ogsaa fordi Omstændighederne sammensvor sig imod Sundfartens 4