Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
SUNDFARTEN I FIRSERNE
Konkurrence i Sundet med Skibene „Sten Sture“ og „Victoria“, men Forsøget
blev uden al Betydning. — I 1886 og 1889 sluttedes Overenskomster med hen-
holdsvis Skåne-Hallands Järnväg og de svenske Statsbaner om direkte Indskriv-
ning af Fragt og Ilgods med gennemgaaende Rater til svenske Hovedstationer. —
I 1889 erhvervedes dernæst „Gjedser“ som Ekspresbaad mellem Kjøbenhavn og
Malmø for at skabe Forbindelsesled mellem Iltog paa de svenske og dansk-tyske
Statsbaner fra svenske Stationer over Kjøbenhavn — Gjedser—Warnemünde til
Berlin. —
Nævnes skal det ligeledes, at Selskabets Direktion i 1881 indgik til Indenrigs-
ministeriet og Bestyrelsen af Malmø Havn med Tilbud om Tilvejebringelsen af en
Dampfærge-Forbindelse mellem Kjøbenhavn og Malmø. For de sjællandske Baners
Vedkommende troede man imidlertid ikke at turde gaa ind paa Sagen, fordi et
Anlæg ved Nyhavns Hoved formentlig vilde kræve et tredje Spor i Havnegade,
hvortil Pladsen ansaas for utilstrækkelig. I Malmø kunde man heller ikke enes om
Anlægspladsen, og Svaret herfra lød da paa Betænkningstid. I 1884 bleve vel
Forhandlingerne fra Malmøs Side optagne paa ny, men uden heller denne Gang
at føre til noget Resultat. —
Endelig skal paa dette Sted endvidere meddeles, at Selskabet i 1882 afsluttede
Kontrakt med Malmø Stads Fullmäktige om at anskaffe en Isbryder til Vedlige-
holdelse af Forbindelsen Kjøbenhavn—Malmø i Isvintre mod en aarlig Godtgørelse.
Som Følge heraf byggedes „Bryderen“, der leveredes færdig i 1884. Den
havde straks i December Lejlighed til at vise sine gode Egenskaber, idet den paa
et Tidspunkt, da der ikke var Brug for den her, sendtes ned til Swinemünde, hvor
den banede Vejen for Selskabets Skibe til Stettin. Dens senere Bedrifter i Sundet
ere velkendte. Atter i April 1889 fejrede den en Triumf udenfor Sundet, idet den
paa Anmodning af den finske Regering sendtes til Hangø og banede Vejen gennem
de svære Ismasser, der den Vinter blokerede denne ellers isfri Havn.
I 1885 sluttedes ligeledes Overenskomst om i Forening med Svitzers at bryde
Isen i Havnen og paa Reden.