Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1891

Forlag: Fr. G. Knudtzon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 61

UDK: 061.5(489) for

DOI: 10.48563/dtu-0000198

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
KÖNIGSBERG SOM RUSSISK HANDELSPLADS 41 For store Dele af Rusland, navnlig det sydvestlige Rusland, var Königsberg ved disse Omstændigheders Magt bleven gjort til den naturlige Udførselsplads over Østersøen. Navnlig fra Banerne Romny—Wilna — Landworowo — Eydt- kuhnen—Kiew—Brest—Grajewo førtes der store Mængder af russisk Korn over Königsberg. Vel var for Sydruslands Vedkommende Odessa en vigtig Konkurrent, men det maa derved erindres, at dens Eksport maa rettes til helt andre Steder og i helt andre Retninger, nemlig til Middelhavslandene. Den søværts Kornudførsel fra Königsberg—Pillau tiltog da ogsaa enormt. Medens den i 1868 kun havde været 2,1 Mill. Ct., var den i 1871 6,2 Mill. Ct., 1875 8,3 Mill, og kulminerede endelig i 1877 med 11,9 Mill. Værdien af denne Udførsel steg fra 39 Mill. i 1870 til 69,7 Mill, i 1875 og i 1878 endog til 99,2 Mili. I Slutningen af 6oerne havde Rusland kun bidraget halvt saa meget som det lille Ostpreussen til Königsbergs Kornudskibninger, men derefter forøgedes den russiske Del af Kornudførslen endog udover alle Forventninger, og i 1874 udgjorde det russiske Korn næsten 3 Gange saa meget som det preussiske. Samme Aar betegnede Königsbergs Handelskammer Staden som en af de vigtigste Stapelpladser for Kornhandelen paa hele Continentet. I 1877 eksporteredes der endogsaa derfra Korn til saa fjerntliggende Steder som Bordeaux, Marseille, Genua og Livorno. Imidlertid maa det jo ogsaa erindres, at netop dette Aar havde den russisk-tyrkiske Krig spærret alle Sortehavshavne, saaledes at hele den russiske Kornudførsel med Nødvendighed maatte gaa over Østersøstæderne. Det var imidlertid ikke blot russisk Korn, der i store Masser eksporteredes over Königsberg, men ogsaa Hør og Hamp var højvigtige Udførselsartikler; der- næst ogsaa Tømmer, senere endelig Raasukker, hvis Udførsel endog begunstigedes af en russisk Eksportpræmie. Men ikke alene for Königsberg som russisk Udførselshavn havde de ny Jærnbaneforbindelser Betydning, men ogsaa, om end ikke fuldt saa meget, for dens Stilling som Speditionsplads for Indførslen. Allerede ovenfor er antydet den Ind- flydelse, som Aabningen af Linien Smolensk—Moskau og dennes Inddragning i det russisk-tyske Trafik-Forbund udøvede i saa Henseende. Navnlig var det The, som stadig tog Vejen over Königsberg —, særlig paa Grund af den fortrinlige Behand- ling, som blev Theen til Del i denne Stad, — dernæst ogsaa Vin og Spirituosa. 6