Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
42
SELSKABETS FART PAA KÖNIGSBERG
Imidlertid havde dog, som vi ogsaa ovenfor have set, Speditionsforretningen mange
Vanskeligheder at kæmpe med paa Grund af den ovenfor nævnte gennemgaaende
Trafik via Reval til Moskau og Kharkow, der var etableret navnlig ved engelske og
hollandske Rederiers energiske Mellemkomst. Navnlig i milde Vintre gik saadanne
Artikler som Bomuld, Twist og Uldgarn næsten udelukkende over Reval. For særlig
værdifulde Artiklers Vedkommende var ogsaa Konkurrencen med Hamborg slem,
idet billige Fragt- og Søforsikrings-Rater samt Hamborgs talrigere og regelmæssigere
Dampskibslinier ofte gjorde det fordelagtigere at sende Varerne over Hamborg—
Warschau end over Königsberg. I 1875 opnaaede man imidlertid en direkte Tarif
med Warschau via Grajewo—Belostok for Gennemgangstrafiken, hvad der noget
modvirkede de nys antydede Vanskeligheder.
Paa denne Maade var altsaa Königsberg i Begyndelsen af D. F. D. S/s Virk-
somhed ubestridelig en af de vigtigste Østersøhavne. Og Selskabet exploiterede
da ogsaa i disse Aar med største Held denne Stads rige, raske Fremblomstring ved
sin Etablering af de ovenfor nævnte regelmæssige Ruteforbindelser med England,
Belgien og Frankrig. I den allerførste Tid led man, som vi alt have set, under
den engelske Konkurrence, men saa snart dette Forhold blev ordnet, viste Østersø-
ruterne sig at være nogle af Selskabets værdifuldeste. Den stigende Trafik krævede
ogsaa snart ny Skibe. I 1872 indføjedes de nybyggede Dampere „Frederik“ og
„Louise“ (med henholdsvis 1113 og 1115 Tons Drægtighed) i Hull—Königs berg-
farten, i 1875 „Christian LX“ (1236 T.) i London—Königsbergfarten. I 1877 an-
skaffedes „A. N. Hansen“ (1505 T.), i 1878 Søsterskibet „O. B. Suhr“ (1506 T.),
ligeledes for at tilfredsstille den stadig stigende Trang til Damperrum fra og til
Østersøen. —
Aarene 1867, J868 og 1869, altsaa Selskabets 3 første Driftsaar, vare dog
paa Grund af ekstraordinære Omstændigheder ikke særlig gunstige for disse Ruter.