Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

56 LIBAURUTERNES INDARBEJDELSE London til Libau steg fra 1879 —1881 til det 4—5 dobbelte. — Der ekspederedes i de tvende nærmest følgende Aar af Selskabets Skibe: 1881 1882 Fra London til Libau 27 28 - Hull - — 31 29 - Newcastle - — 15 22 - Antverpen - — 24 30 - Leer1 - — ii 12 Til at bestride denne ny Trafik krævedes Skibe og atter Skibe, og Selskabets Østersøflaade forøgedes da ogsaa rask. I 1879 med „Libau“ (586 Tons), i 1880 „Moskov“ (1049 T.), „Nishnij-Nowgorod“ (1048 T.), i 1881 „Kursk“ (1131 T.), „Kiew“ (1131 T.), „Charkow“ (692 T.), „Minsk“ (695 T.), „Romny“ (692 T.) og „Tula“ (700 T.). Ikke saa snart var den nævnte Overenskomst sluttet, før man fra engelske Rederiers Side, navnlig Wilson i Hull, med alle Midler søgte at faa de samme Begunstigelser. Men D. F. D. S. var nu een Gang kommet først til Mølle og fik da ogsaa malet først. I Oktober 1885 blev for saa vidt Monopolet ophævet, som der da blev givet Tilladelse til, at alle faste Damperlinier samt alle Dampskibe under russisk Flag kunde befordre Transitgods til Libau. Men Selskabet har altsaa i hvert Fald haft et vældigt Forspring, og dette har det benyttet til at sætte sig fast. I den allerførste Tid maatte der, som det saa ofte gaar ved Indarbejdelsen af en ny Linie, ligefrem bringes Ofre; saaledes maatte Skibene tit sejle med 30 Tons Gods fra Hull. Fordelene vare med andre Ord væsentligst paa russisk Side. De Moskauer-Købmænd kunde jo nu forskrive saa smaa Stykgods-Forsendelser direkte, som de ønskede, og paa Grund af den regulære Rute nøjagtig beregne Tiden, hvornaar de ankom. Men den rivende Fremgang i Libaus Omsætning skulde snart bringe Erstat- ning for alle Ofre og retfærdiggøre Selskabets hastige Handlen. Selv om Udvik- lingen af den regelmæssige Speditionsforretning for Indgaaende ogsaa maatte tage Denne Fart ophorte i øvrigt med 1882.