Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91
Forfatter: Julius Schovelin
År: 1891
Forlag: Fr. G. Knudtzon
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 61
UDK: 061.5(489) for
DOI: 10.48563/dtu-0000198
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
58
LIBAU CTR. KONIGSBERG
Dette var en Forhøjelse af Omkostningerne paa en Waggon svært Korn af 38 R|(
eller 19 Pf. pr. Ct. og det dobbelte for let Korn som Havre. Paa Grund af den
tyske Regerings indtrængende Forestillinger mildnedes vel denne Foranstaltning
d. 15. December s. A., saaledes at det tillodes at returnere 3j4 af Sækkene toldfrit.
Fra d. 1. August 1883 blev imidlertid denne Begunstigelse atter ophævet, saa at
man herefter paa Grænsestationerne maatte tømme Sækkenes Indhold løst ud i
de tyske Waggoner, hvilket foraarsagede et Spild, der beregnedes at forøge Om-
kostningerne med indtil 1 — Kop. pr. Pud. —
For at gøre Maalet fuldt for Königsberg indtraadte endelig i 1879 det be-
rømte Omslag i den tyske Told- og Handelspolitik, som ikke mindst rettede
sin Braad mod Rusland. Virkningerne heraf viste sig paa tvende Maader. For
det første hæmmede og besværliggjorde den ny tyske Korntold den russiske Korn-
udførsel, som transiterede over Königsberg, dernæst skærpedes den russiske Handels-
politiks Kamptendens overfor denne Stad. Enhver Forhandling om Fragtlettelser
paa Banetransittarifer var fra nu af dobbelt vanskelig og penibel. Den russiske
Toldklarerings allerede i Forvejen tilstrækkelige Omstændelighed og Formalisme
blev yderligere forøget. Og endelig maa vel den nys omtalte Sækketold, ligesom
en hel Række Toldforhøjelser, der efterhaanden indførtes, betragtes som en direkte
Retorsion. —
For nu altsaa at samle disse spredte Træk til et Helhedsbillede, saa var Si-
tuationen fra 1878 denne: Naar det russiske Kom og de øvrige store Udførsels-
artikler skulde eksporteres, saa stod Valget paa den ene Side mellem en preussisk
Stad med en ofte isfyldt Havn, hvortil Vejen var dyr og gik over en fremmed
Landegrænse, hvad der betød bekostelig, besværlig og tidsspildende Omladning
samt en dagelang Forsinkelse til Opfyldelsen af russiske og preussiske Klarerings-
og Toldformaliteter. Paa den anden Side en russisk Stad med en stedse isfri
Havn, hvortil Forsendelserne kunde ske direkte og umiddelbart uden Ulejlighed,
Omladning og Særomkostninger, oven i Købet til en billigere Fragt, og hvorfra
endelig Indladningen i Skibene kunde ske umiddelbart fra Jærnbanevognene.
Valget blev da for de fjernere liggende Dele af Rusland heller ikke tvivlsomt.
Alene i de 4 Aar fra 1877—80 sank den russiske Korntilførsel til Königsberg og