Det Forenede Dampskibs Selskab
1866-91

Forfatter: Julius Schovelin

År: 1891

Forlag: Fr. G. Knudtzon

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 61

UDK: 061.5(489) for

DOI: 10.48563/dtu-0000198

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 190 Forrige Næste
LIBAUS OPSVING 59 den væsentlig heraf betingede søværts Kornudførsel fra Königsberg paa følgende Maade: Russisk Kornudførsel Korn tilførsel. søværts. Tons. Tons. 1877 563,000 59°,000 1878 462,000 576,o°° 1879 267,000 386,000 1880 100,000 191,000 Den samlede Værdi af Königsbergs Udførsel sank i samme Tidsrum fra 239 Mill. til 141. Samtidig steg Libaus Udførsel til det dobbelte (fra 13,3 Mill. Rb. til 25,6 Mill. Rb.). Fra 1880 til 1883 var den omtrent lige ved at fordoble sig igen, i det den vokser fra 25,6 Mill. Rb. til 48 Mill. Rb. Hvad særlig Kornudførslen angaar, da steg den fra o,s Mill. Tschw. til 3,! Mill, i 1879 og efter nogen Tilbagegang i 1880 —1881 atter til 3,7 Mill, i 1882 og 5,6 Mill, i 1883. — Ogsaa Königsbergs Kornudførsel bævede sig vel paa ny en Del i disse sidste tvende Aar paa Grund af den rigelige Høst i Rusland. Men den var allerede i 1880 overfløjet af Libau, som i dette Aar udførte næsten 297,000 Tons Korn imod Königsbergs 191,000. De følgende tvende Aar staa de omtrent ens i Kornudførsel, men fra 1883 tager atter Libau Teten og er i den følgende Tid ofte indtil 200,000 Tons over Königsberg. Libaus Hovedudførselsartikler ere efter Havre, Rug samt noget Byg: Rugmel, Oliefrø, Hør, Klude, Tømmer; fra Begyndelsen af 80-erne af ogsaa i voksende Omfang Foderstoffer (Oliekager, Klid) og Mineralolier. Af særlig Interesse er desuden den Stykgodseksport, som netop nu begynder at udvikle sig ved D. F. D. S. s Hjælp. Forinden Selskabet begyndte sine faste Ruter paa Libau var Stykgodseksport fra denne Plads saa at sige ukendt. Baadene sluttedes for fulde Kornladninger med een Afskiber, og Stykgodsforsendelser af smaa Partier til bestemte Havne over Libau vare saaledes en Umulighed at iværk- sætte for Købmændene i det Indre af Rusland. Men dette blev netop nu mulig- gjort ved Selskabets Anlæggelse af faste Ruter til bestemte engelske og kontinentale Havne, saa meget mere som man fra Selskabets Side skænkede de smaa Stykgods- 8*